Tumgik
#digt
minvaerrehalvdel · 8 months
Text
September Walk
In late September she went for her walk
Out of control & alone in a mist of fog
Through a tunnel of the dark grey woods
Possessively forced she listen and looks
In her ears she felt waves of the ocean
Suddenly her body gets drawn in motion
She floats through the woods for the sound
To the end where the time stops to count
Mindlessly drifting apart to leave the sand
Crashing sound of peace isn't to withstand
She stands before the endless deep blue
Finally long gone from all which she knew
But as the sun gracefully started to appear
The fog vanished and her mind got clear
Now she sits with mixed feelings of tears
Because her existence could've disappeared.
Tumblr media
2 notes · View notes
blackbird-poetry · 11 months
Text
Grotten
Ferie sku være så rart
Endelig en pause fra livets stress
Endelig tid til sig selv
Sove længe
Slappe af
Ferie uden e er fri
Men to e'er står i vejen
E for endeløs
E for ensomhed
Endeløse dag
Sekunder og tanker
Hvad at lave
Tid til sig selv
Tid at arbejde, selvom man ikke sku
Selvom man sku pause
Tag den med ro
Tid til familien
Tid til hobbyer
Tid til søvn og spil
Tid til tanker
Tanker tanker tanker
Om hvad man burde
Om hvad man ville
Om hvad man ønsker
Tanker tanker tanker
Ferie er et endeløst hul
En grotte, der er sikkert
Sikkert men hult
Sikkert men tomt
En grotte, der er roligt
Roligt men mørkt
Roligt men stille
Vent
Til sneen falder
Til solen skinner
Til døren åbner
Til solen blænder dig
Og du savner grotten
den mørke sikre rolige grotte
3 notes · View notes
poetencollins · 1 year
Video
youtube
God valentinsdag ☠🥀
2 notes · View notes
dailybadpoem · 1 year
Text
14.11.22
vi kører hjem og derude løber skoven væk
ismørkt og træerne i sort og hvid
der er dybder som er sortere indtil
rundkørslen lygtepælen træet er grønt
igen og jeg ser det dreje om sig selv
er det for tidligt at skrive det hele ned
alle de ting du altid siger som jeg ikke vil
glemme som den måde man glemmer
drømmene der uden form og ansigt
fandt frem i det sorte og tænkte helt selv
men jeg stoler ikke på mine tanker
at de ikke vil dreje omkring med farver og
snuble over dine tanker og køre videre
som om der ikke fandtes en ganske skov
2 notes · View notes
philipkampp · 4 days
Text
Rust
Kan du huske
De somre
I vores barndom
På gården
Ved det nedlagte landbrug
Red Alert på
Microsoft Windows 95
Og frem
I onkels enginørværksted
I den gamle stald
Stål skåret
Af vand
Programmeret
Tung hydraulisk robotik
Maskinstøj
Bunker af metalspåner
Duften af olie
Blandet med
Kaffe og smøgere
Vi var prægede af Freud
Og tung -
Videnskabelig metodik
Vores mødres
Katolicisme, og
Filippinske overtro
Og fars
Og brormands
Mekanikerværksted
Var desværre
Knapt så avanceret
Men hænderne
Stadig så kraftfulde
Og alligevel
Duften, nogenlunde
Og vi gik langs østkysten
Og løb
I skovene
Vi plukkede kirsebær
Hver sommer
En gang fløj
Veteranpropelflyene
Cropduster-akrobatik
Over markerne, og
Lidt for tæt på
Kirsebærtræet
Med dets tykke grene
Groet ud over
Det skrøbelige garagetag
Så onkel ringede
Til foreningen og klagede
Over
At de fløj for lavt
Mens vi klatrede
Husk at,
Fordele vægten
På de bærende bjælker
På garagens eternittag
Du var den modige
Fandt altid
Højest op
Og naturen
Vil aldrig
Være den samme igen
I vores livstid
1 note · View note
hejsigne · 29 days
Text
“men af alt hvad jeg ved er det sikreste det, at lykken skal knuses af år” - Tove Ditlevsen
0 notes
svalenfortaeller · 5 months
Text
Lydløse toner
En hajs bug sprættes op
Og ud kravler et menneske
Badet i blod, viklet ind i net
Han begynder at mæske sig
Blotter spidse tænder i et smil
Mens bølgeribber dannes
under deres finner
0 notes
genderatheist · 1 year
Text
I ligestillings tegn
I ligestillings tegn har de fjernet tre måneder fra kvindernes barsel så mænd kan også have lidt orlov kvinder behøver jo alligevel ikke at amme.
I ligestillings tegn har de skåret børnepenge i to for mænd passer jo også på børnene kvinder behøver da ikke at købe ind for det hele og de kan også bare arbejde fuldtid hvis de mangler penge.
I ligestillings tegn er toiletskilter forsvundet der er jo ingen forskel mellem køn hvorfor vil nu kvinder tisse alene eller skifte deres bind i fred?
Hvem der gavner mest af alle disse ændringer lavet i ligestillings tegn?
0 notes
chaoskiro · 2 years
Text
I've had more conversations with you than you know
I reach for you when alone
And the you inside me answers
When I seek another perspective
Or I just want to tell you what happened
She answers
She questions
She offers advice
She never tells me she loves me though
I'll let you do that yourself
1 note · View note
minvaerrehalvdel · 10 months
Text
Drømme
Drømme camouflerer uventet smerte
En hurtig arrangeret skuffelse
Det ligger i baghovedet klar
Som en fremtid af fortrydelse
Sådan føles det i tankernes rod
Om natten med hovedet i blød af tåre
Det ligner en tabt kamp i uvished
Men det uvidende kan fremme lys
Et håb om egen misforståelse
En ukorrekthed dog med et ego itu.
1 note · View note
initial-lime · 11 months
Text
Her hvor jeg står
I min gamle kravlegård
Hen som tiden går
Kredser jeg hul på gamle sår
2 notes · View notes
poetencollins · 5 months
Video
youtube
sorgen e stor
men kjærligheta
e større 
0 notes
sunsetwordsss · 2 years
Text
Tumblr media Tumblr media
london 🤎
4 notes · View notes
nils-elmark · 8 months
Text
De tog originalen og gav os en kopi
Tumblr media
Nye universelle digte fra Arash Zadeh, som udstiller magthavernes plagiater og menneskers vilje til at købe dem
Det er lidt sjovt; inden jeg skulle møde Arash Zadeh, gik jeg ned gennem Købmagergade og det slog det mig, hvor mange nye butikker, der er dukket op, som sælger billige småting, vi ikke behøver: Normal, Tiger, Søstrene Greene – konverterede dollar butikker – der tiltrækker stadig mere forbrugsafhænge moderne mennesker.
Det er sjovt, fordi oplevelsen falder i tråd med Arash’ nye digtsamling ”Vores Kunstige Paradis”, som jeg ikke vidste, han ville forære mig, da vi et kvarter senere sad og drak kaffe uden for Torvehallerne. Arash tilhører en truet race. Han er dansk digter og han henter inspiration på en kæmpeflade, som omfatter den halve jordklode fra Persien over Lilleasien gennem Europa til Norden og strækker sig over tusind år. Han har gendigtet Omar Khajjâms persiske Rubâijât, som han læser fra bladet, som det blev skrevet i det 11. århundrede og han læser og har genoptaget nordisk rune-digtning. Hele dette næsten grænseløse rum i tid, sted og sprog er hans, og han søger hele tiden for, at rummet holdes i orden, senest med ”Vores kunstige Paradis” der består at to snese digte ligeligt opdelt i ”Indgang” og ”Udgang”.
Digtene er Arash' poetiske aftryk af den tid, vi lever i. To gange tyve velordnede selfies af hans tankebaner, når omverdenen får hans opmærksomhed. Det er det gode ved digte; de giver sig selv plads og blander ubesværet tanker og følelser.
De tog din jord og gav dig en æske. Du røg på deres virksomhed. Du møder mennesker på en skærm. Familien blev arbejdskolleger.
Arash’ inspiration til digtsamlingen og titlen er hentet hos Charles Baudelaire, der i 1860 udgav et værk ”Les Paradis Artificiels” altså ’de kunstige paradiser’ hvor forfatteren beskriver og forkaster troen på, at verden kan forbedres gennem henholdsvis hash og opium. Arash gør da en direkte afstikker til sin franske kollega i digtet ”Kunstigt Paradis”, hvor han efter at have gennemgået tidernes store religioner, politiske og økonomiske blændværker slutter:
Et gedemarked, disse kunstige paradiser, overset af Baudelaire på hash og opium.
En fin reference til butikkerne på Købmagergade.
Arash digte taler Rom og Teheran midt imod samt hele samfundsmaskineriet med den fjerde statsmagt, som i ”Det gamle Normale”:
Udbasuneret hjernevask i konstante daglige gentagelser har altid været mere effektivt end den solgte vare. Bed fem gange om dagen og kom i himmelen! Gud bevare fjernsynet, og journalisterne, nærsynet.
Arash Zadeh vier i de første tyve digte til det 21. århundredes maskinskabte paradis, de tog originalen og gav os en kopi, og i de næste tyve træder han ud af rammen, som Mette Frederiksen, Lars Løkke og butikkerne på Købmagergade har sat for et sekund af evigheden - og digteren bevæger sig ud i det store intellektuelle rum som kun Arash Zadeh behersker. Alle de falske paradiser hånes og gøres til skamme og sættes i evighedens perspektiv.
Sidste linje i bogen: Guderne kommer altid tilbage.
Vores kunstige Paradis er brillant digtning, som skal læses og studeres flere gange, før de kommer under huden, men det er derfor, de kommer i en bogform og ikke som Snapchats.
0 notes
gabaltdk · 2 years
Text
Mit hjerte som hund
Det trækker mig gennem byen, som en lille insisterende pomeranian hund i snor. Ind i alle butikker, på alle beværtninger og cafeer, søgende efter dig.
Det snuser til alle ben, der går forbi, med tungen ude af halsen og skrabende små klør på gågadens belægning, videre, videre. For ingen af dem pomeranian hjertet passerer, er dig.
Dine duftspor er her ikke. Men det leder troligt videre dag efter dag. For måske var du en dag her. I min by
Om natten, mens jeg sover, forvandler det sig til en collie. Og som en anden Lassie stikker det af fra mig for at finde hjem. Hjem til dig
I de bedste technicolor billeder fra 40′erne løber det over Fyn, krydser den gamle Lillebæltsbro og fortsætter op igennem Jylland
Natten er kold og mørk, men Lassie-hjertet vil frem. Og den trofaste hund når altid hjem. Ligesom i filmene.
I de stille nattetimer ankommer det til gaden med de små forhaver, hvor du bor. Det sætter sig under vinduet til værelset, hvor du sover. For selv ikke et Lassie-hjerte kan trænge igennem lukkede og låste hoveddøre i boligopgange anno 2018.
En lysende ring, som en strålende sæbeboble med en glimtende kerne i midten, stiger op fra Lassie-hundens brystkasse og forlader hundetransporten, det har rejst i, under sig.
Det stiger op til vinduet, før det standser, opløser sig og glider ind gennem glasset for at samle sig igen på den anden side af ruden.
Her sover du, i det varme, mørke værelse, i den seng vi delte engang for mange år siden.
Det svæver gennem rummet, den lille boble, helt hen til dig. Det lyser op og bliver varmt og pulserende af at se dig. Og her bliver det ved dig, pludrende og syngende, indtil morgengryet nærmer sig.
Så hvisker det farvel og smyger sig ud, den samme vej som det kom og ned i den ventende Lassie, der nu springer ud af byen, ned gennem hovedlandet, mens lyset kravler over kanten og duggen lægger sig i hundepelsen, tilbage til min seng.
Efter sådanne nætter vågner jeg altid op fra en drøm om dig og med mudrede potespor på lagnet.
Når det bliver for meget, går jeg på druk. Jeg forsøger at få hunden til at snuse til andre, men det vil den ikke. I stedet forvandler det sig til et ulvekobbel.
Vi går fra bord til bord, fra ølglas til ølglas. Og når månen hænger fed og stor over byen, skubber flokken mig hjem, mens de slingrende lægger nakken tilbage og tuder mod månen. Som mit hjerte, der hyler efter dig.
De bliver ved, selvom jeg tysser på dem. Og folk vender sig om efter mig, og jeg bliver flov og ædru.
Jeg har forsøgt at begrave dig mange, mange gange. Men hver gang graver store hundepoter dig op igen og slæber dig triumferende ind i stuen for stolt at lægge dig på mine fødder.
Jeg har spurgt Google om der findes et hunde-hjerte-pensionat her i byen. Det gør der ikke.
Så der er vel ikke andet for, end at ulvegutterne og jeg må på værtshus igen.
Skål.
Copyright@gabaltdk
1 note · View note
svalenfortaeller · 5 months
Text
Kreativ blokering
Siderne mellem organerne gulner
Deres ord tværes ud
blækket farver blodet sort
Skraveringerne langs kraniet
Skal slibes
Og rundes
Det hele dækkes til af mursten
Inskribteret i institutioner, i systemer
Og siddende tilbage,
er et strømlinet væsen
Perfekt til jeres have
0 notes