« Arracher les ailes d'un papillon n'en fera pas une chenille. Certaines actions sont irréversibles, en amour comme en mutilation. » David Goudreault, Ta mort à moi
Je suppose que le groupe formé en 2019 a pris son nom de la république fasciste fantoche de Salò du film « Salò ou les 120 Journées de Sodome » de Pier Paolo Pasolini.
Composé de DLE (claviers, sample, drone) et d'HCT (chant et basse) le groupe explore les profondeurs de la cruauté et du dégoût, de la décadence de nos sociétés dans un condensé de répulsion bruitiste, black metal indus. ‘’Pour Salò, l'être humain est le spectateur de son propre anéantissement. Il en ressort une violente représentation de l'inaptitude de l'être humain dans ses réactions aux situations critiques.’’
Le titre « J'affronte la Mort » bénéficie du featuring de Diego du groupe Karras, puis les deux titres de fin d’opus « Et Pourtant J'Essaie » et « La Cendre et le Sang » de celui de Mütterlein.
L'Appel du Néant a été enregistré par Manu Laffeach (Parlor, Grégaire, etc.), mixé par Cyrille Gachet (Fange, Year Of No Light, Yarotz etc.) et masterisé par Alan Douches (The Black Dahlia Murder, Suicide Silence, Cannibal Corpse, etc.).
Certains côtés des gens ne sont visibles pour personne, incompris, sauf pour ceux qui les aiment. Le blanc manteau neigeux de nos souffrances fond en silence d’une mélasse noire et ragoutante et vient nourrir un terreau de fiel et de puissance. Mêlant l’escalope Bukowski à la vigueur brute et bestiale des premiers films de Capsar Noé, Salò trempe sa véhémence crusty dans un black irascible, pétri de climax poisseux, malsains. Bien mis à propos par le renfort de dialogue de films, (Иди и смотри - Idi i smotri, Tzameti, La Route), tout en contractant dans sa souillure la littérature dystopique (1984, La Servante Ecarlate). Le groupe parsème ses titres avec des instants pour reprendre son souffle, et apporte aussi dans son véhémence des lézardes précieuses de synthétiseurs liturgiques, capables d’absoudre en luminosité ce chemin de 38 mn tortueux et chaotique.
Gel ve gör(İdi i smotri)hayatımda gördüğüm en saçma filmlerden sıkıldım sevmedim savaş karşıtıymış bu 1985 Belarussia yapımında savaş karşıtı da barış yanlısı da birşey göremedim demek anlayacak zekâ sahibi değilim olabilir🙏Ben basit klişe konulu/şarkılı/ şık kıyafetler /usta işi mücevherler/yeşil doğanın eşlik ettiği güzel kadın ile yakışıklı erkek aşkını anlatan eski Yeşilçam klasiklerinin seyircisiyim 1970 yapımı "Hayatım sana feda "bu zevkimi fazlasıyla karşıladı!
Come and See (Russian: Иди и смотри, Idi i smotri; Belarusian: Ідзі і глядзі, Idzi i hliadzi) is a 1985 Soviet anti-war film directed by Elem Klimov and starring Aleksei Kravchenko and Olga Mironova. Its screenplay, written by Klimov and Ales Adamovich, is based on the 1971 novel "Khatyn'' and the 1977 memoir I Am from the Fiery Village (Я из огненной деревни, Ya iz ognennoy derevni), of which Adamovich was a co-author. Klimov had to fight eight years of censorship from the Soviet authorities before he could be allowed to produce the film in its entirety. https://www.instagram.com/p/CoTyb1fIqhND3f_FvBOKj2AJxFoCvIEHsl6mnQ0/?igshid=NGJjMDIxMWI=
Netflix' nye version af den klassiske historie om krigens meningsløshed kan næsten betegnes som en horrorfilm med stor vægt på skrækeffekter. Kildematerialet er Erich Maria Remarques klassiske bestseller "Im Westen nichts Neues" fra 1929, baseret på forfatterens oplevelser som tysk soldat under Første Verdenskrig.
Det er den tredje filmatisering af bogen. Den første fra 1930 vandt en Oscar for bedste film. Den anden fra 1979 vandt en Golden Globe for bedste tv-film. Denne nye version, der er lavet til internetstreaming (og også spilles i nogle biografer og dermed deltager i oscarræset) drager fuld fordel af et stort budget og digitale effekter. Alle tre film er tilfældigvis omtrent lige lange (2½ time).
Denne nye, tyske version af filmen fra 2022, lavet mere end 100 år efter de afbildede begivenheder, er en episk produktion med fly- og kampvognsangreb samt realistiske skildringer af skyttegravskrigens rædsler. Den er instrueret af Edward Berger, og historien fokuserer ligesom romanen på én mand, hovedpersonen, Paul Bäumer (spillet af Felix Kammerer).
Historien er fortalt i løsrevne episoder og holder hele tiden med flotte naturbilleder og klip til diplomatiske forhandlinger en vis distance til krigens helvede, og det var måske dette hopperi og en lang og kedelig start, der gjorde, at filmen ikke rørte mig særlig meget undtagen i en scene, hvor Paul angriber en fransk soldat med sin kniv og bagefter trøster den døende mand. Jeg fandt den ikke nær så medrivende og stramt fortalt som "Saving Private Ryan", "Enemy at the Gates" og især den sovjetiske "Idi i smotri" ("Gå og se"), som jeg stadig anser for verdens bedste (og værste) krigsfilm.
Gel ve Gör, Elem Klimov tarafından yazı yönetildi. Özgün adı İdi i smotri olan filmin ilk gösterimi 1985 yılında Moskova Film Festivali’nde yapıldı.
GEL VE GÖR FİLMİNİN KONUSU NEDİR?
Ales Adamoviç’in “Kathyn’in Öyküsü” kitabından uyarlanan film, II. Dünya Savaşı’nda Alman işgali altındaki Sovyet Belarus’sında bir gencin partizanlara katılma hikâyesi çevresinde, Nazi işgalinin yarattığı maddi ve…