Tumgik
#Niels Bugges Kro
ifelten · 1 year
Text
Tumblr media Tumblr media
Vandstær (Cinclus cinclus)
White-throated Dipper (Cinclus cinclus)
5 notes · View notes
kulturformidleren · 7 years
Photo
Tumblr media
Niels Bugge Cartoon Award afholdes for femte gang
VM i satiretegning afgoeres 27. maj
Viborg er i centrum, naar verdens bedste satiretegner loerdag den 27. maj 2017 skal kaares ved en storstilet event på Dollerup Mølle og Niels Bugges Kro & Hotel ved Viborg. Det er femte gang, Cartoon Award afholdes, og det uofficielle VM i satiretegning har stor, international bevågenhed. Hvert år deltager tegnere fra hele verden, og igen i år imponerer Cartoon Award med en rekord: Der er modtaget over 1200 unikke bidrag fra satirikere i hele verden, som netop nu vurderes af en fag-jury. Årets emne er "Kommunikation".
Foto: Jurymedlem Jugoslav Vlahovics bud på årets tema. Copyright: Niels Bugge Cartoon Awards
Justitsminister og formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen er en af de prominente gæster, der dukker op på dagen og sammen med juryen vil hylde årets vinder af VM i satiretegning samt nummer to og tre.
Vinderen findes af en kompetent, international jury med formanden for de danske bladtegnere Lars Refn i spidsen. Siden starten af april har de sorteret i flere end 1200 indsendte bidrag fra hele verden. Bidrag, der alle er centreret omkring emnet "Kommunikation". Tegnernes fortolkning af emnet er helt deres egen.
"Når vi i Juryen vælger årets emne, sker det altid med et bredt perspektiv for øje. Vi skal give tegnere fra hele verden mulighed for netop deres fortolkninger af et bredt emne. Vi skal ikke indsnævre fortolkninger ved at blive specifikke, men give kreativiteten løs. Vi valgte sidste efterår begrebet "Kommunikation" som tema. Tegnere fra hele verden har nu sendt bidrag ind, der på både overraskende, skræmmende og satirisk vis påpeger, at siger man kommunikation i 2017, handler det om hentydninger til emner som Fake News, Donald Trump og et mediebillede i kraftig ændring", siger Lars Refn.  
Vinderen af Cartoon Award 2017 vil blive en tegner og tegning, der både fanger seeren, overrasker og beviser, at satire er en kunstform, der bygger på humor og et ofte overraskende, kreativt syn på verden. En fagjury, der består af folk med en professionel baggrund indenfor cartooning og animation, udvælger de tre finalister.
Sidste år vandt den franske/spanske tegner Anne Derenne Adene foran italienske Marco D'agustino og belgiske Luc Vernimmen. Se tegninger lige her: Vindertegninger 2016
CARTOON AWARD OPSTOD I 2013
Konkurrencen er indstiftet af hotelejerne Gitte og Poul Nielsen i 2013 i tæt samarbejde med den internationale tegnerorganisation Federation of Cartoonist Organizations (FECO). De har i år samlet nogle af verdens bedste af slagsen - nemlig finalisterne i VM i satiretegning, der afholdes for 5. gang i træk. Tegnerne i finalen er alle tilstede på Niels Bugges Kro & Hotel, hvor Cartoon Award uddeles.
Der deltager tegnere fra det meste af verden. Hver tegner har måtte sende op til tre tegninger ind under årets tema "Kommunikation". Derfra har juryen udvalgt lidt over 100 tegninger, der er gået videre. De tre bedste tegninger og tegnere bag er nu udpeget. Priserne består af kontante præmier, en guld-, sølv- og bronzeplatte samt en uges ophold i Danmark med alt betalt. Tegnere og tegningerne afsløres først for offentligheden på dagen.
DANSKE SKOLEBØRN TEGNER MED
Cartoon Award inviterede sidste år samtlige 8. klasser i Viborg til at deltage med deres bud på en tegning ud fra samme emne som de professionelle tegnere. Og det blev en så stor succes, at de viborgensiske 8. klasser igen i år deltager. For hvordan tolker unge danske skoleelever  samme emne?
Det har cirka 100 danske 8. klasseelever fra Viborg budt på - og de deltager i en særskilt konkurrence. Jens Julius, Niels Bo Bojesen, Lars Norup og Claus Seidel er i Børnejuryen, hvor de bedste bidrag udvælges og de vindende unge deltager også i prisoverrækkelsen sammen med deres klasselærere.
Vindertegningerne i hovedkonkurrencen udvælges af et dommerpanel, der ud over Jurypræsident og satiretegner Lars Refn består af den portugisiske tegner Carlos Brito, der blandt andet har arbejdet på Le Mond og den franske satireavis, Le Canard enchaine. Med er også den svenske tegner Riber Hansson, serbiske Jugoslav Vlahovic og danske Peter Dyring-Olsen fra Viborgs Animationsskole. Juryen har konsulent-bistand fra argentinske Marlene Pohle, vicepræsicent i FECO, tegner Claus Seidel, Generalsekretær i FECO, Bernard Bouton og den hollandske kunstner Peter Nieuwendijk.
Selve prisoverrækkelsen finder sted på Dollerup Mølle lørdag d. 27. maj kl. 12.00 - kl. 15.00. Her er tv-vært Camilla Ottesen vært. Debattør og vært på DR Radios P1, Bente Dalsbæk, er samme dag ordstyrer ved en paneldebat om årets emne. Senere er der reception og festmiddag.
De 100 bedste tegninger - og de tre finalisters bidrag, kan fra den 28.maj ses på Niels Bugges Kro & Hotel. Derpå vises fra mandag d. 29. maj et stort udvalg af tegningerne på en udstilling på Den Sorte Diamant i København i en begrænset periode..
Yderligere information om Cartoon Award, juryen, reglerne for deltagelse mv. kan ses på hjemmesiden www.nielsbuggeaward.org
0 notes
ifelten · 3 years
Photo
Tumblr media Tumblr media Tumblr media
Vandstær (Cinclus cinclus)
  White-throated Dipper (Cinclus cinclus)
1 note · View note