aldrig-mere

[aldrig-mere]

du er vigtig i min savn

min lyst mit håb

og at livet igen gir liv

de andre er bare brikker

som drømmer som vi

men aldrig som os

med livet i behold

og troen på håb

så tror jeg på

at gaven at af give

er livet som bevis

på at troen om glæde

kommer af at love

og holde

#os #jegvarlidtfuld

[aldrig-mere]

evighed og uforklarlighed

flyder sammen med tiden

der går for stærkt

og bliver til ord jeg ikke forstår

det er koldt nu

hvornår blev det koldt

den nylagte sne

vasker vinterbarnets hænder

vasker dem til de bløder

den nylagte sne er tusinder af glaskår

som skærer vinterbarnets minder

fra dagdrømmer til drivtømmer

fra drivtømmer til træflis

som vinterbarn burde jeg

elske sneen

men osb-1

elsker ikke

Elsker ingen

Elskes af ingen

[aldrig-mere]

idag bestemte jeg mig for

ikke at spise

men bruge tiden på

at se porno istedet

jeg er et uselt lille

menneske

jeg har et mildt

misbrug af næsespray

jeg kan ikke få luft

igennem næsen

mor siger det er pollen

men jeg vil hellere sniffe

mentol som var det min technovane

end at komme igennem

endnu et forløb hos en læge

som ikke tager mig seriøst

jeg sikkert bare i dårlig form

og for tyk til at kunne få luft

hvilket er sygt

når man tænker på at

det er en menneskeret

at kunne trække vejret

men jeg er nok ikke for tyk

hvem ved

hypotesen må være

at jeg er hypokonder

hypomanisk hyperfokuseret

på det der er galt

men vejret er smukt idag

og livet bliver jo nok

lige så smukt som vejret imorgen

ellers kan jeg godt vente lidt endnu

så jeg kan finde en konklusion

men idag

ser jeg nok bare noget porno

og lader vær med at spise

For indtil videre

er jeg bare

et uselt

lille

menneske

[aldrig-mere]

Råt lang digt med få rettelser

Jeg har det konstant som om jeg har gjort noget forkert

forventer skæld ud når nogen ringer

at jeg har glemt noget

at jeg har sagt noget

jeg ved at jeg ikke hører til her

men jeg lader som

ikke lader som om som om

men det føles som om

når som helst

som i når som helst

så finder nogen ud af at jeg ikke passer ind

jeg forstår det ikke

at alle andre ikke tænker hver sekund over

hvad andre tænker, hvad de siger og hvad de gør

i en sammenhæng med om du hader mig

især hader mig

for jeg kan ikke læse det

jeg kan ikke spørge

og at de nok egentlig synes at jeg fylder

og at jeg er for stor til at kunne tage mig seriøst

jeg ville aldrig og er aldrig så kynisk selv

og ved ikke hvem jeg har mødt

som har gjort mig ondt

men jeg ville aldrig selv tænke sådan om andre

måske er jeg bare egoistisk

jeg er nok bare egoistisk

for måske er det egoistisk

at tro man fylder

for så må man tro noget større om sig selv

end hvad andre gør

måske betyder det intet

eller det hele

følelsen kan sammenlignes

med følelsen af angsten man får

hvis man tænker på hvor mange sandkorn

der er i verden

og frygten for at skulle være den

der tæller hele lortet

puha en følelse

eller hvordan man ikke er udødelig

men at det har føltes sådan

indtil nu

da man ikke har prøvet at være død

men at man ved det kommer en dag

eller at nogen skulle skælde en ud

men man ved ikke hvad man har gjort

og man har aldrig gjort noget

men noget er nogle gange meget

for andre

og at glemme noget betyder meget

meget mere end hvad jeg synes

jeg er så ligeglad

fucking ligeglad

men alligevel brækker jeg mig

over tanken om hvad jeg gør ved andre

uden jeg ved det

jeg kan ikke læse deres blikke

eller forstå deres opkald

jeg undgår det hele

men at undgå det gør ondt

på alle andre

selvom man ikke ville noget ondt

men at man prøvede at skåne dem

fra hvor dårlig man er til at huske

men man ligner en idiot

når de ikke ved man glemmer det hele

og der igen

er jeg egoistisk over at jeg prøver at skåne

dem omkring mig

fordi jeg ikke hvad hvad jeg siger og gør

i frygt for at jeg gør nogen ondt

og jeg vil ikke spørge nogen om jeg er

for hvad hvis de siger ja

så skal tanken om det være sand

og så kan jeg ikke længere bilde mig selv ind

at jeg er bedre end de andre

selvom jeg ikke er

[aldrig-mere]

endnu et fyldt askebæger

det har regnet alt for længe

endnu en nat

hvor jeg prøver at huske

at mine forældre elsker mig

jorden er kold endnu imorgen

og blodet på is igen

jeg kan lugte regnen

jeg kan lugte skodderne

jeg kan lugte sved

og bræk

jeg kan ikke

være alene mere

ikke når det er mørkt

ikke når det er lyst

jeg kan høre dem snakke

Overbelastning

at jeg er god nok

som jeg er

Overbelastning

at jeg aldrig bliver god nok

at alle de fejl jeg laver

og jeg ser farver

så mange farver

at jeg drukner

i farver

Jeg drukner i

Følelserne

Som farverne giver mig

jeg kan ikke være alene

jeg må ikke være alene

det rykker i mine muskler

i mine nerver

mit hjerte banker højere

og overdøver trafikken udenfor

gennemtrækket uoverskueligt

knikler i væggene

jeg er bange

ikke for hvad jeg gør

men hvad jeg ikke kan gøre

Når jeg er alene

[aldrig-mere]

når jeg ikke er ude

så findes jeg ikke

hvem snakker om mig

hvorfor skulle de snakke om mig

ingen siger boget

bekymre sig

undre sig

jeg er der først

når jeg fysisk er der først

hvem savner mig

hvem hader mig

hvem tænker på mig

tænker nogen på mig

hvorfor tænker jeg

hvorfor tænker jeg

på andre

over andre

jeg undre mig

hader jeg dem

savner jeg dem

elsker jeg dem

hvem er de

hvad vil de

hvordan føler de

At de viser det

andre må vide det

[aldrig-mere]

Jeg går hjemmefra

Med en følelse af

Fortvivlelse

I det jeg efterlader

Nøglen foran

Føler jeg mig aldrig

Hjemme igen

Jeg har nok hjemve

Forevigt

Selvom jeg samler

Nøglen op senere Idag

Og låser mig ind

Der hvor jeg har adresse

Der hvor mine møbler står

Der hvor jeg har hjemme

[aldrig-mere]

Det skræmmer mig

At jeg skammer mig

øjenkontakt

dyb øjenkontakt

det danser

som benzin

i en vandpyt

mine kinder brænder

det lindre

min indre ild

det brænder

vandet

i dine øjne

slukker

min tørst

[aldrig-mere]

igår

var jeg glad

idag

Var jeg lykkelig

imorgen

var jeg ked af det

i fremtiden

blev jeg ulykkelig

Det er som det er

Det er som det vil være

Og som det altid har været

[aldrig-mere]

som et tæppe

af lort og bly

tvinger du mig

i forrådnelse

jeg vil

græde

slå fra mig

tæve dig

indtil

du ligner gule ærter

og blåbærpuré

men din legemsvægt

håner mig

og tryner mig

om at blive fastliggende låst fast

som et tæppe

af afmagt

putter du mig

blandt muld

og frø og småsten

[aldrig-mere]

Ægte stjerner

Falder

Men rejser sig

Som solen

[aldrig-mere]

Stjerneskud

Vi har ingen rolle i denne verden

Intet rigtigt mål

Vi er tanker og ønsker

Som ønsker når vi ser stjerneskud

Og tænker over hvorfor solen står op

[aldrig-mere]

Gammel kladde:

gemmer mig bag en mur

af dårlig behandling

slå mig med ord

tæv mig med sorg

sig jeg skal skride

fortæl mig det

fortæl mig alt jeg frygter

sørg for at jeg glemmer

at der er mere der fylder

at du ikke er min verden

at du ikke er en tanke værd

lad mig visne

[aldrig-mere]

Det er aldrig stille

Det lyder som om

En støvsuger

Suger luften til sig

Omkring mig

Og fra mig

Det er aldrig

Fucking

stille

Min egen stemme

Giver genklang

I omverdens

Sugende lyd

Som hvis min

Egen stemme

Inde i hovedet

Havde sin egen bevisthed

For vi mener ikke

Det samme

Vi er aldrig stille

[aldrig-mere]

Dette rum

Lugter af myggen brød

Og jeg tænker på dig

Og dit lort

Den medicin du gav

Den fik du aldrig selv fik

Men ønsker dig det bedste

Og du finder en ny kærlighed

Og jeg håber at din nye kæreste

Fortæller dig du skal skride

Klokken 2 om natten

Selvom du er mørkeræd

Eller at hun fortæller dig

At i ikke er venner

Eller at det føles som om

I ikke er kærester

Men at i bare skal bolle

Men at hun så nægter at bolle

Eller at hun giver dig en sviner

For ikke at være der

Men efterlader dig

Fordi hun skal lave venner

Eller at du flere år efter

Husker de ting hun har sagt

Når du går i bad

Men tilgengæld

Fortæller hun dig

Jeg elsker dig

Som en falsk opmærksom

Til dit opmærksomhedkrævende

Væsen

Men jeg håber

hun siger undskyld

Når det går op for dig

At du fortjener bedre

Og jeg håber næste gang

Du bliver hentet af politiet

Så er det fordi

Du forstår hvad du sagde

Verbal lorte adfær

Og melder dig selv

Og det er jo syndt for dig

At du har skamskidt

Dine reder til

Så da lortet brændte

Og der stank i hele hytten

Så havde du lort op til halsen

Og ingen til at samle op

Jeg er kun sur på dig

Fordi du aldrig gav

Du tog og tog

Og tog og tog

Og jeg sletter dit navn

Den dag du siger undskyld

Jeg er dog videre

Mere end dette digt siger

Men jeg må godt være vred

forevigt

Selvom min livs kærlighed

Behandler mig bedre

End du nogensinde

Kommer til at behandle nogen

Så fuck dig

#sur #Rasmus #fuck

[aldrig-mere]

Gør det ondt

Når du drukner?

At du intet kan fortælle

At du hverken holder ud

Eller holder inde

Hvad med mig

Hvad skal jeg gøre

Når jeg kan se

du bespændt

Forsøger at flyde

At syltetøjsglasset

Slået i tusind stykker

At hvert skår

Giver en skæbne

Som vi ikke kan bære

Hverken til sammen

Eller du alene

Hvad gør vi

Når det går ned

Og hvordan for vi det op

Jeg nægter at acceptere

Ar du nægter at tilgive

Hvad skal jeg stille af seng

Tøj

Glæde

Når det går

[aldrig-mere]

Hvis det bare var min tur

Til at have fomo

Til at savne

Til blive til festen

Til at være den

Der kommer først

Den er ler sidst

Den der sjovest

Hvis jeg bare var

Den der er bedst

til at være mig

Ved der er tusind andre

Der gør det bedre end mig

Som kunne være mig

Den bedre version af mig

Den bedste version af mig

Giv mig 10 minutter

Og jeg har fundet

En person der kan gøre

Det jeg kan

Men bedre

#bedst #i #test