#fri vilje

[litteraturhistorikeren]

I mit spirituelle syn på verden tror jeg ikke, at der er én fastlagt vej for mig - så ville der jo ikke være nogen fri vilje. Jeg forestiller mig det mere som forskellige veje, der leder forskellige steder hen afhængigt af, hvilke livsvalg jeg tager.

Lige nu kan jeg mærke, at jeg må sørge over tabet af den vej, som jeg for tre år siden troede, jeg nu ville være på. For mit indre øje ser jeg vejen gro til og formørkes, mens den vej, jeg har valgt, bliver klarere og lysere.

For lidt over tre år siden flyttede jeg ind i en toværelses lejlighed, som jeg ikke helt havde råd til, men som jeg desperat havde brug for. Det blev min trygge base, som jeg indrettede helt for mig selv. Jeg fik en kattekilling, min elskede Mio. Det var midt under corona, og jeg var frygteligt deprimeret, angst og ulykkelig. Jeg var til gengæld også startet i terapi hos den psykoterapeut, der endte med at redde mit liv og mit psykiske helbred. I september i 2020 startede jeg på bacheloren i litteraturhistorie, og det hjalp også en del. Og under isolationsperioden havde jeg mit trygge, smukke hjem og min skønne kat.

For tre år siden havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle komme mig så meget efter min lange kamp med psykisk sygdom, som jeg er nu. Dét er en god ting! Jeg har været på udveksling, og mit livssyn og verdensbillede har ændret sig drastisk. Det er også en god ting. Jeg er kommet tilbage til mig selv, og nu vil jeg endelig leve. Jeg har besluttet mig for at flytte. På søndag bliver Mio hentet af sine nye ejere, som er meget søde, og som han og jeg mødte i lørdags.

Mit liv er helt anderledes, end jeg havde troet, det ville være på nuværende tidspunkt. På godt og ondt, dog allermest på den gode side. Men når jeg giver min kat videre til sine nye ejere og siger farvel til min smukke lejlighed med stuk i loftet og knirkende gulve, må jeg alligevel sørge lidt. Måske sørger jeg for den pige, der langt om længe fandt en oase her og et sted at hvile og hele.

Jeg fortryder ikke min beslutning om at skabe ændringer i mit liv, men jeg ser alligevel med vemodighed på den vej, jeg lukker af nu, mens min valgte vej samtidig åbner op for en verden af muligheder

#tankestrøm

[kulturformidlet]

Fortænkt fantasi i flotte farver

Denne anmeldelse blev oprindeligt publiceret på teateravisen.dk

Der er prominente navne bag – og dermed også høje forventninger til – årets dukketeater hos Marionet Teatret i Kongens Have. ’Sol står op, fugl falder ned’ er en stille forestilling med sprælske farver, som mangler humor og forløsning for at fænge sit publikum. Der er høje forventninger til årets dukketeater i Kongens Have med seje navne i spil som jazzguitarist Jakob Bro. Sæt dertil den poetisk, finurlige forfatter og filmskaber Emma Rosenzweig, der her krediteres som ikke bare dramatiker, men også ’kunstnerisk konceptudvikler’ sammen med den farverige billedkunstner Tal R. Intentionen bag forestillingen er da også superfin og særdeles svær at have noget imod. Der inspireres til fri leg og fantasi – og at turde gå imod strømmen. Noget vores lille dukke undervejs er vældig skræmt over, som han kommer på afveje langt ud i skoven, da han egentlig bare skulle være gået den lige vej i skole. Helt ordret lyder opfordringen til slut i en lidt anstreng ’barnestemme i samklang med voksen-sang; ’Hvis du vil lære at flyve, må du først lære at falde… Deroppe flyver dit mod’.  Som voksen føler man det poetiske budskab, men det er samtidig tydeligt, at langt de fleste i stykkets målgruppe er stået af.

Genstridige fødder og krokodillesko Der grines lidt i starten af hovedpersonens genstridige fødder, der ikke makker ret og har deres egen vilje. Den fjollede kæmpesko med åben snude som et krokodillegab får også et par smil frem, og særlig fint fungerer ideen med at bruge snørebåndet som hundesnor. Alene pga. størrelsesforholdet imellem dukke og sko er det noget af en mundfuld for vores lille dreng at få den kæmpe sko til at makke ret, og som med en genstridig hund i snor er det tydeligvis ikke ham, der bestemmer vejen. Handlingen fortoner sig lidt til fordel for farver og effekter i form af bl.a. en kæmpe rød sol, der til smukke, håbefulde klavertoner stiger op midt i det hele. En lettere kluntet kæmpefugl kommer som en anden Fønix også til, og redder belejligt vores venner ud af skoven, som i bedste Tal R-stil har uregerlige træer, der naivistisk stritter i alle retninger, som et barn kunne have tegnet dem under entusiastisk forklaring af sin tegning. Mere sprælskhed Tal R’s farver og ekspressionistiske streg fylder på den måde forventeligt i scenografiens visuelle udtryk, hvor også det spraglede scenetæppe elegant agerer både seng, og vendt lidt på skrå; trappe, men undertegnede havde håbet på – og også forventet – mere sprælskhed. Både på billedsiden og i fortællingen. Publikums alder taget i betragtning og ikke mindst med det selverklærede mål om at være ’Et billedeventyr for hele familien om at lade fantasien flyve’, kunne der oplagt have været mere smæk på over hele linjen. Og i samme logik: Hvorfor vrider man ikke mere personlighed ud af den overdimensionerede, tamme fugl, når man nu har sådan en med? Det fremstår som en forspildt chance ikke at lokke mere børnelatter ud via den. På den varme forårsdag i strålende sol, hvor denne anmelder så forestillingen, er de sorte dukkeførere heller ikke helt så usynlige, som man kunne ønske sig, og noget af illusionen går lidt tabt med de mange tydelige arme og hænder. Særligt på flyveturen, hvor  størrelsesforholdet ændres, så dukke, sko og fugl skifter fra store til små, er dette ærgerligt. Lækker lydside Noget der til gengæld fungerer virkelig godt stykket igennem er lydsiden. De drømmende toner fra Jakob Bro får momentant det hele til at svæve og slår konsekvent en magisk, blød stemning an, der vækker minder om hans smukke Balladeering-album fra 2009. Og der er oveni det yderst gode lyde undervejs. Lyddesigner Markus Artved fortjener ros for alt fra varierede fuglefløjt, summen af bier og farlig tiger-knurren i skoven, rungende trampen på trappen, taktfast vækkeurs-tikken, høj kaffe-ophældning, brudstykker af nyhederne om bl.a. medvind på cykelstierne – igen et nik til de voksne. Lidt mere humor og sprælskhed til de små havde klædt projektet. FAKTA Marionet Teatret : Sol står op, fugl falder ned - Producent: Det Lille Teater. Dramatiker og kunstnerisk konceptudvikler: Emma Rosenzweig. Scenograf og kunstnerisk konceptudvikler: Tal R. Komponist: Jakob Bro. Instruktør: Rolf Søborg Hansen. Dukkemager: Karin Ørum. Lyddesigner: Markus Artved. Sanger og indtaler: Abel Roman Rosenzweig. Sanger: Dora Selma Rosenzweig. Dramaturg: Camilla Hübbe. Forestillingsleder: Morten Lyster. Scenemester: Rasmus Nordal Jørgensen. Regissør og syerske: Karin Rentsch Jørgensen.  Medvirkende: Yulia Bulankina Lystbæk, Maria Garde og Evi Arnsbjerg Brygmann. Alder: Fra 2 år. Varighed: 30 minutter. Set 26. maj 2023 i Marionet Teatret i Kongens Have, hvor forestillingen spiller til 23. juli. Gratis adgang. Spilletider: Tirsdag-fredag kl. 10.00 & 11.00 (20. maj-23. juni), Tirsdag-fredag kl. 14.00 & 15.00 (24. juni-21. juli), Lørdag-søndag kl. 14.00 & 15.00 (hele perioden)

https://detlilleteater.dk/forestilling/marionet-teatret/sol-staar-op-fugl-falder-ned

#teateravisen #marionetteatret #solståropfuglfalderned #detlilleteater #emmarosenzweig #talr #jakobbro #teater

[detrenesoelv]

Jeg er ved at være godt træt af folk som med vilje ignorere mig.

Jeg kan godt se du har set min beskeder.

Men alligevel giver du ikke en fuck!

Det er pisse irriterende!

Jeg mener, det tager jo ikke mere end 2 sekunder svare.

Og hvis jeg rent faktisk betyder noget for dig, så vil mine beskeder og hvad jeg har sige være din prioritet.

Så ville det ikke være en pligt, men noget du rent faktisk gjorde af egen fri vilje

Det er ikke særlig meget at bede om, og det er faktisk et spørgsmål om rent høflighed

[priestess-of-the-north-west]

Lyrics (source):

Andvevarljod

Vendum, vendum

Or vordehaugen Drog eg ordi Leita songar Upp or jordi Dreiv på vindar Vakre viser Lagnadsviser Baud meg vitje Baud meg sjå Min eigen tråd I Nornespå

Rend er veven Med ørlogstrådar

Ramme rim Magnar banda

Kvervelvindar Hapti hugar

Liv og lagnad Ordi avlar

Såg du din fyrste dag Drog fyrste andedrag Der omkring stod nornar ni Vinda vevja, vind til liv Låg du der i favn åt mor Knytta i ei navlesnor Bytte den med ættarband Liv og lagnad, i det spann

Møyer steig på ættarhaug Dansa yver alv og draug Vinden leiker, i møyer dreg Vinden som vil fylgje deg

Nornar nie steig fram Vov og bandt lagnad

For min unge, eg gåver baud Så ingen vov med ilske naud Ved stokk ved stein ved trolletein Spinn ei lagnad utan mein

Nornar nie, høyr meg Vord min veg Før med lindrande hender I lækjande fotspor Andar inn, tankar svinn Andar ut, reidsle rinn Kvart eit drag, viljen veks Hjarte sler, vidt eg ser

(Vind i hått)

Kom vind i hått

(Vind i hugen)

Kom vind i hug

(I mitt mot)

Vilje som veks

(I min vilje)

I temjande vers

(Slepp det fri)

Kveikjer ein storm

(Lar det fara)

Den kveler sott og sorg

(Eg vert heil)

Du vert heil

(Eg er heil)

Du er heil

Eg vert heil

Eg er heil

(Vendum, vendum)

No hev Nornar Vevd si vise Songen stillnar Vinden med

Gåver gjevne Til den som lytta Her eg stende I heilagt vé

Gamalt minne

Lemnar meg

Lemnar meg

Lemnar meg

-

In English:

Song of the Spirit Weavers

From the mound of my kin (or guardian) I pulled up the words Dug the songs up from the earth Wondrous tunes rode the winds Wardens of fate bid me visit, bid me view, my own thread, in the web of Norns

The loom is set with threats of fate

Mighty rhymes, strengthen bonds

Whirlwinds, bound into spirits

Life and fortune bred by their words

As you saw your first day As you drew your first breath Gathered around, stood nine Norns They wound and weaved wind to life There you laid in your mother’s arms, bonded by a navel-chord They switched it with a kind-thread And into it spun, life and fortune

The maidens went upon the family-mound Danced over elves and dead The wind is pulling them playfully It‘s this wind that shall follow you

Nine Norns – rise up wove and wound – fate

On behalf of my child, I offer gifts So none are weaving with ill will By stick, stone and sorcerous distaff They spin your fate without ill intent

Nine Norns – hear me guard my path and lead with alleviating hands and in healing footsteps

Breathe in, thoughts vanish Breathe out, release the fear In every breath, the will grows The heart pounds, I see wide and clear

(Wind in memory)

Come wind in memory

(Wind in mind)

Come wind in mind

(In my courage)

Into the growing will

(In my will)

Into taming rhymes

(Let it free)

It kindles a storm,

(Let it fly)

that strangles illness and sorrow

(I become whole/healed)

You become whole/healed

(I am whole/healed)

You are whole/healed

I become whole/healed

I am whole/healed

(Turn, turn)

Now, the Norns have weft their tune Their song stills, and with it, the wind

Gifts were given to those who listened Here I stand on holy grounds

and this old memory

is leaving me

Leaving me

Leaving me

#video #music #wardruna #einar selvik #midwinter #spinning #norn #wind #newborn

[dkavisen]

Parti vender rundt igen igen

Parti vender rundt igen igen

Igen igen, og igen. Sådan må det være. Det er Alternativets nyvalgte folketingsgruppe blevet enige om. Minkskandalen fortsætter med at sætte en dagsorden og det gør Alternativet også. Efter tre juraprofessorer af egen fri vilje i går annoncerer, at der ikke var baggrund for at stille statsminister Mette Frederiksen for en rigsret, idet hun ikke var bevidst om den manglende lovhjemmel til at…

View On WordPress

#01 #Alternativet #Franciska Rosenkilde #Minksagen #Minkskandalen

[skovenshemmeligheder]

Den danske regering kan ikke tvinge mig til at se Borgen, de kan tro det men det kan de ikke

Dog endte jeg med at se Matador, men det var af egen fri vilje! Og de kan ikke bevise andet!

#tales from the skov

[pesslonkapingu]

I, Robot

Sammendrag:

I, Robot handler om en liten jente, Gloria, som har en “nursemaid”-robot. Roboten blir kalt Robbie og er Glorias beste venn. Moren til Gloria er usikker på roboter og syntetisk intelligens, og hun får derfor faren med på å returnere Robbie til selskapet han var kjøpt fra. Gloria går inn i en dyp depresjon og helsen hennes blir bare verre og verre etterhvert som tiden går og hun fortsatt sørger over tapet av Robbie. Moren og faren bestemmer seg til slutt for å reise til New York City i noen måneder for å få jenta til å tenke på noe annet. De besøker parker og utstillinger men jenta blir distrahert av alle robotene og klarer ikke konsentrere seg om aktivitetene. En dag familien er på en vitenskaps-utstilling sniker Gloria seg unna for å spørre Den snakkende robot om han vet hvor Robbie er. Roboten kollapser og foreldrene er oppgitte. Faren bestemmer seg for å gjøre noe med saken og får arrangert en omvisning i en fabrikk som bruker roboter til å lage roboter. Gloria er lite interessert i alt som blir sagt, men kikker stadig etter Robbie. Når karakterene går inn i rommet hvor robotene skrur sammen nye roboter får Gloria øye på Robbie. Hun springer mot ham og legger ikke merke til en traktor som kommer kjørende. Før noen får reagert har Robbie reddet jenta. Moren går noe skeptisk med på at Gloria kan beholde Robbie og ta han med hjem, siden han tross alt reddet livet hennes. 

Science Fiction som sjanger: Begrepet Science fiction ble først tatt i bruk i 1929 av forfatteren Hugo Gernsback som ønsket å formidle populærvitenskap på en mer dramatisert måte. Betegnelsen ble fort populær, og ble fort brukt om mye moderne litteratur med et futuristisk preg.   Science fiction er en litterær sjanger som spekulerer og leker med ideer om futuristiske konsepter som for eksempel avansert teknologi, romfart, parallelle univers, aliens og andre arter som lever på andre planeter eller univers osv. 

I, Robot er science fiction fordi det tar utgangspunkt i et samfunn på 90-tallet hvor samfunnet og rollene er ganske likt slik som vi kjenner det, men det tar opp tema som ny teknologi og populærvitenskap og integrerer dette inn i samfunnet karakterene lever i. Den første novellen i serien ble publisert på 50-tallet, og man kan si at teknologisk utvikling av roboter inn i et samfunn som speiler 40- og 50-tallet er en futuristisk spekulasjon. Med dette som bakgrunn kan vi si at novellen er en science fiction-fortelling. 

Syn på teknologi: Novellen har et optimistisk syn på teknologi vil jeg si. The three laws of robotics sørger for at robotene som er kodet i novellen har et godt og etisk fundament som utgangspunkt. Robotene er skapt for å hjelpe og assistere mennesker ved å være deres kompanjonger eller ta på seg oppgaver mennesker kan synes er utfordrende. Robbie er et godt eksempel. Roboten har menneskelige trekk, han blir fornærmet når Gloria beskylder han for å jukse, men han gjør henne ingenting galt, i stedet får han henne til å be om unnskyldning og å innse at det kanskje ikke var greit å beskylde han for juks bare for at hun tapte. Etterpå sykler han henne rundt på sykkelen og hun forteller en historie, før han bærer henne hjem. På slutten av novellen, selv etter han ble sendt vekk av Glorias mor er lojaliteten stor og han redder henne fra å bli kjørt over når hun springer for å klemme ham fordi de endelig er gjenforent. Med dette som grunnlag vil jeg påstå at novellen har et optimistisk syn på teknologi som hjelpemiddel for mennesker. 

Novellens syn på teknologi legger et godt grunnlag for diskusjon i et klasserom. Under kommer forslag til hva som kan være bra og dårlig med et samfunn som bruker AI-teknologi. En slik liste kan skapes i samarbeid med elevene og kan skape grunn for diskusjon. 

En verden med kunstig intelligens og roboter som følger en kodeks som gjør at de har en viss moral, vil kunne gjøre hverdagen lettere for noen. Man kan for eksempel sette inn roboter til å hjelpe til med enkle tjenester for folk som trenger det. En som kan lytte og samtale med eldre, funksjonshemmede eller psykisk utviklingshemmede som et supplement til besøkstilbudet Røde Kors tilbyr i dag. De kan gjøre oppgaver som å gå på butikken for noen som trenger hjelp til det, eller følge barn til skolen på en trygg måte i områder med mye trafikk. De kan hjelpe til med oppgaver som er vanskelige for mennesker eller steppe inn i roller hvor det mangler ressurser, som en midlertidig løsning.

Ved bruk av kunstig intelligens kan det og skapes mye kaos. En robot som er skapt med kunstig intelligens og er skapt med mål om å utvikle seg gjennom tilegnelse av kunnskap og gjennom interaksjon med andre, kan potensielt reagere og utvikle seg på uforutsette måter. Det kan forekomme glitches og bugs i systemene til robotene, som kan føre til midlertidig kollaps. I et samfunn som er avhengig av teknologiske hjelpemidler med kunstig intelligens kunne det ført til problemer for samfunnet. I tillegg vil et samfunn som er omringet av kunstig intelligens potensielt være mer utsatt for angrep av hackere og krigføring kunne skje gjennom å skade samfunn ved å ødelegge systemene til robotene. Ikke bare de “moralske” landene ville hatt tilgang til teknologien og kunstig intelligens kunne blitt de nye atomvåpnene, satt på spissen. 

Hva er et menneske:

I et klasserom-situasjon kan også menneskehet og definisjon og dilemma ved AI brukes som diskusjonstema. For eksempel kan man legge filosofien til grunnlag og deretter lage en diskusjon om menneskelighet i I, Robot, slik som under: 

Å være en person kan ha mange betydninger. I filosofien er begrepet person en “betegnelse på et menneske som enkeltvesen med henblikk på dets særpreg som individ” (snl, 2018). Forskjellige filosofer legger i dette at en person har egenskaper som selv-bevissthet, bevissthet, resonnement, moral og gjensidig respekt fra menneske til menneske. 

Robbie i novellen I, Robot har noen menneskelige trekk. Han har en bevissthet og særpreg, moral. Episoden som er beskrevet i oppgave 8. viser at Robbie tydelig har noen trekk som gjør han menneskelig. Han blir fornærmet når han blir beskyldt for noe han ikke har gjort og han blir ikke fornøyd før han får en slags unnskyldning. I tillegg har Robbie egne ønsker og interesser. En av interessene hans er å bli fortalt historier til og hans favoritt er Askepott. Robbie kan ikke kommunisere med språk, men kommuniserer ved hjelp av gestikulasjon og “kroppsspråk”, men han har full forståelse av det språket som blir snakket. Et annet trekk som gjør han menneskelig er at han har respekt for andre. Faren til Gloria vil han ikke gjøre sint og ser på som en autoritativ figur, og moren vil han heller ikke gjøre irritert, men det er mest på grunn av hennes reaksjon på han når noe blir galt. Novellen slik jeg tolker det er skrevet på en sånn måte at roboter skal ha menneskelige trekk, men er i utgangspunktet ment som hjelpemiddel for mennesker. Roboter blir masseprodusert i en fabrikk av andre roboter, og er programmert med en algoritme som gjør at de har fri vilje, men innenfor en slags ramme. Dette gjør at de virker mer menneskelig enn det de egentlig er. 

Kilder:  Bilder hentet fra google.com - Store norske leksikon (20. februar 2018) Person. Hentet fra: https://snl.no/person - Bing, J. og Eilertsen, A. (16. oktober 2019) Science fiction. Hentet fra: https://snl.no/science_fiction

[stroeriodi]

Tanker om frihed

Jeg mener Sartre siger, at vi er fordømt til friheden. Vi skal selv vælge hvad der er rigtigt for os, for at slippe ud af livets absurditet. Kant ville måske sige noget andet. Som at det er imperativt, at vi mennesker handler efter nogle a priori principper. Moralen bygger på: "et bør forudsætter et kan", og pligtetik.

Umiddelbart, hvis der ikke er en mening med livet, så er man fri til selv at gøre hvad man vil. Men hvis der er en mening med livet, så er vi bundet til at opfylde eller forsøge at opfylde meningen. Dog vil jeg sige, at selv hvis livet i sig selv er uden en mening, er det langt fra sikkert at vi er frie af den grund.

Vi er meningsdannende væsener, så en mening i livet må være uundgåelig, uanset om livet er meningsløst i sig selv eller ej. Teorien passer egentlig lidt sammen med Althusser's teori om, hvordan samfundet former subjekter: Vi er tvunget til at tage stilling til meningen i livet/samfundsideologien. Vi er født og formet i/af samfundsstrukturen. Althusser skriver, at ideologien taler til individet, og tvinger det til at tage stilling, hvorpå dette individ på denne måde bliver til et subjekt i ideologien. Samtidig argumenterer han også for, fordi ideologien “i almindelig” er evig, at individet faktisk bliver gjort til subjekt i ideologien, allerede før det er blevet født. Det ses i den måde man antipicerer fødslen og giver individet et navn - ideologien navngiver så at sige individet, og herefter formes individet/subjektet i skolen, som er den samfundsdannende institution. Ifølge Althusser, er skolen det vigtigste ideologiske statsapparat. Men hvis jeg lige må vende tilbage til det med fødslen og at blive født ind i ideologien, eller samfundsstrukturen, en allerede antaget mening med livet eller forståelse af livet, så minder hans iagttagelser mig lidt om Butler, som argumenterer for at kønnet, både det biologiske og det sociale køn er en social konstruktion. Dermed bliver vi indenfor ideologien også tildelt og født ind i vores køn og ind i vores kønsroller, som så bliver cementeret/rekonstrueret i samfundsstrukturen, i de forskellgie statsapparater, offentlige som private. Det er virkelig teorier som disse, der kan få en til at tænke, at friheden er meget begrænset. Lidt ligesom Foucault, som snakker om at man ikke kan undgå at blive fanget i diskursen. Selv hvis det lykkes at ændre diskursen, så vil man bare overtage en ny diskurs, som påvirker ens tanker. Så ikke kun handlefriheden er under pres, tankefriheden er også. Kant som siger “Ræsonnér så meget I vil, og over hvad I vil, men adlyd!”, forsøger at redde tankefriheden, ved at gå på kompromis med handlefriheden - i første omgang, og dette kan fungere, eftersom tanken må være, at vi med tankefrihed er i stand til, ved at være kritiske overfor vores system, at kunne vedtage ændringer af systemet, og dermed vil handlefriheden inddirekte være fri, så længe tankefriheden er direkte fri. Men nok om det.  

Alt dette lægger op til spørgsmålet; hvor meget påvirker verden os, og hvor meget påvirker vi verden? Det er klart, så snart der findes mere end ét autonomt væsen, så vil dette væsens autonomi blive begrænset af andre autonome væseners vilje. Man kan ikke være fri, uden at være fri på bekostning af andres frihed til at vælge præcis det man selv vælger. Et lidt banalt eksempel kunne være, hvis der er én banan tilbage i en butik, og agent a vil gerne købe den og spise den, og agent a har faktisk friheden, midlerne og evnerne til at købe denne sidste banan og spise den, indtil agent b, kommer ind i butikken og tager bananen foran næsen på agent a, køber bananen og spiser den. På denne måde tager agent b sin frihed på bekostening af agent a. Det får mig til at tænke på, at måske man har en begrænset form for frihed, hvis begrænsning ikke kun begrænses af kognitive og fysiske evner, og påvirkelse udefra osv, men også af, hvorvidt man vælger at tage friheden. At give sig selv friheden til at vælge for sig selv. Hvor fri du er bestemmes også af, hvor fri du ønsker og lader dig selv være. Måske man føler sig godt tilpas indenfor de faste tildelte rammer man er blevet givet, og har egentlig ikke noget behov for yderligere frihed, udover friheden at vedblive indenfor disse faste rammer. Nogle ville måske antyde, at den som har fundet sig tilrette i sit liv, faktisk er den som også har fundet friheden, hvorimod, den som stadig  “frit” søger, ikke har fundet sin frihed (i friheden vel at mærke). Men dette mener jeg er en anden form for frihed, en form for sjælefrihed, og ikke en handlefrihed, og derfor mener jeg ikke det er nødvendigt at bruge tid på at diskutere dette argument yderligere.

Nå, men det var bare det. 

#frihed #tanker

[sensitividiot]

Havde aldrig troet, at jeg nogensinde skulle komme op på min oprindelige Målvægt af egen fri vilje, men det skete sku. Jeg har aldrig været gladere og mere tilfreds.

#gammel anoreksi barn #nu næsten 3 kg tungere på 4 måneder #hvem havde troet det #er sku stolt af mig selv

[tankegangen]

“Hvor mange penge fik du for at kneppe hende?”

“Ingen??”

“Damn.. så du gjorde det af egen fri vilje?”

[wiadomosciprasowe]

Organdonasjon må være basert på din frie vilje

https://www.y6.no/organdonasjon-ma-vaere-basert-pa-din-frie-vilje/

Organdonasjon må være basert på din frie vilje

Dato: 06-05-2015 12:40 CEST Opprinnelig tittel på pressemeldingen: Organdonasjon må være basert på din frie vilje Kategori: , donasjonsdagen informasjon kommunikasjon Organdonasjon Venteliste helse- og omsorgskomitten transplantasjonslov skattelette tvang donorregister Det finnes de som mener at tvang og registrering er veien å gå for å få flere ja til organdonasjon. I den siste tids debatt om hvorvidt staten skal ha eierskap til din kropp når du dør, har argumentet vært at frivilligheten står i veien for at liv kan reddes. Flere løsninger presenteres av engasjerte debattanter, både register og skattelette. Men fakta er at folk flest sier ja – helt frivillig.

Det finnes de som mener at tvang og registrering er veien å gå for å få flere ja til organdonasjon. I den siste tids debatt om hvorvidt staten skal ha eierskap til din kropp når du dør, har argumentet vært at frivilligheten står i veien for at liv kan reddes. Flere løsninger presenteres av engasjerte debattanter, både register og skattelette. Men fakta er at folk flest sier ja – helt frivillig.

Donere: Å gi

– Tvang må til for å få flere til å si ja, mener Ola Magnussen Rydje, politisk rådgiver i NHO i en kronikk. Han mener at ”frivilligheten” ikke fungerer, og at staten skal bestemme over din kropp når du dør.

Men tvang er ikke løsningen for å øke donorratene, og praktiseres heldigvis ikke i noe demokratisk land. Organdonasjon er, og må forbli, basert på fri vilje. Det ligger i ordet ”donasjon”. De færreste ønsker seg et system basert på tvang. Tvert i mot ser vi at dette er noe opinionen er i mot. Et slikt forslag fra myndighetene vil kunne skade hele donasjonsvirksomhetens omdømme, som den er så avhengig av.

Viktig å vite at det var ønsket

Det å få et nytt organ er ofte preget av sterke følelser – både takknemlighet og medfølelse med donors familie. For mange transplanterte er det viktig å vite at organet som har gitt dem nytt liv kommer fra en som virkelig ønsket det. Tenk hvis du hadde fått et nytt hjerte, og du senere fikk vite at donoren din egentlig ikke ønsket å donere.

Frivilligheten fungerer

Norge ligger i verdenstoppen når det gjelder transplantasjon og organdonasjon. Åtte av ti er i dag positive til organdonasjon. Dit har vi kommet helt uten noen form for tvang. Det er altså de resterende 20 prosentene vi må nå ut til. Disse blir ikke mer overbevist av tvang, register, økonomiske insentiver eller en speilvending av loven. Vi tror at flertallet av avslagene i dag skyldes frykt og manglende kunnskap. Ved å trygge denne gruppen med fakta, og fokusere på de positive sidene ved organdonasjon, vil vi nå langt.

Mennesker, ikke systemer

Medisinstudentene Naresh Sugandiran og Friha Aftab mener Rydjes forslag ikke er etisk forsvarlig. De tar til orde for et register, og etterlyser en grundig utredning av tiltak som kan øke donorratene i Norge.

Utredningen de etterlyser har alt funnet sted. I forbindelse med den nye transplantasjonsloven har Helse- og omsorgskomiteen gjort et omfattende og grundig arbeid med å evaluere ulike systemer og tiltak som kan øke donorratene i Norge. De har konkludert med at frivillig, informert samtykke er det mest hensiktsmessige. I lovinnstillingen skriver komiteen at et donorregister kan skade virksomheten.

Organdonasjon handler først og fremst om møtet mellom mennesker, ikke om systemer. Det handler om helsepersonell som møter pårørende i en veldig vanskelig situasjon, preget av dyp sorg og sjokk. Ikke en eneste donorlege eller -sykepleier som vi har snakket med, mener at tvang eller register er veien å gå. Og de burde vite. Og uansett hva slags system et land har, så tas de pårørende alltid med til råds før en donasjon. Har familien tatt opp temaet i forkant, blir denne samtalen lettere å ta. Likefullt er din vilje beskyttet ved lov: Har du sagt ja, skal donasjon gjennomføres.

Register er ikke hensiktsmessig

Donoregister er svært ressurskrevende, og øker ikke donorratene. I Sverige er 85 prosent positive til organdonasjon, men bare 16 prosent har meldt seg inn i registeret. Mange opplever det som en for høy terskel måtte registrere seg. I Norge er praksis så å si identisk med landet som har de høyeste donorratene i verden; Spania. Også her holder det å fortelle dine nærmeste at du sier ja til organdonasjon, og fylle ut et kort som bekrefter at samtalen er tatt.

Informasjon virker!

Helse- og omsorgskomiteen skriver videre at mer informasjonsarbeid må til for å få enda flere til å si ja. Og det er ingen tvil om at informasjon og bevisstgjøring rundt temaet virker: I 2011 kunne hele det norske folk følge femten menneskers kamp for livet – på venteliste for et nytt organ – i TV-serien ”Livet på vent”. Aldri har nei-andelen vært lavere: I 2012 var den nede på rekordlave 17 prosent. Det har vært en stor holdningsendring hos nordmenn siden Stiftelsen Organdonasjon ble opprettet i 1997. Den gang var dette et tabubelagt tema, som det ble snakket lite om. I dag viser folk med stolthet at de sier ja.

Økonomisk belønning

Atle Simonsen, formann i FpU, foreslår at staten bytter 1000-lapper mot folks ”ja”. Hvis man ser bort i fra at enhver form for kjøp og salg av organer er forbudt ved Istanbul-deklarasjonen, ratifisert av Norge – hvor effektivt er det egentlig å belønne folk for altruistisk adferd? Ikke veldig, skal vi tro forskning gjort på dette området. En studie fra 2005 viser at moderate, ytre belønninger tvert i mot kan redusere folks gavmildhet og prososiale adferd.

Et kjapt overslag viser at kostnadene til en slik ordning vil beløpe seg til over 4 milliarder. 1000 kroner til hver og en av de åtte av ti nordmenn som i dag støtter organdonasjon, over 5 millioner årlig til et register, samt store summer til å administrere, og kommunisere denne ordningen ut til befolkningen. Og når man først har begynt å premiere organdonasjon – hvorfor ikke også annen samfunnsnyttig adferd? De som trener, slutter å røyke, spiser sunt og gir blod bør i så fall også få skattelette, kan det argumenteres for.

– Organdonasjon handler om større ting enn skattelette, sier Kari Kjønaas Kjos (FrP), leder av Helse- og omsorgskomiteen. Hun avviser Simonsens forslag, og slår fast at økt støtte til informasjonsarbeidet er veien å gå – ikke økonomiske insentiver.

Angår hele befolkningen

Vi er altså alle enige om målet. Midlene finnes det mange meninger om. Heldigvis. Organdonasjon er et viktig tema som angår hele befolkningen. Vår visjon er at alle de som trenger det skal få et nytt organ. Nøkkelen til dette ligger ikke i tvang eller registrering, men dyktig helsepersonell, godt informasjonsarbeid og befolkningens frie vilje.

Kilde: Pressekontor Stiftelsen Organdonasjon – PRESSEMELDING –

————

Hashtags: # #donasjonsdagen informasjon kommunikasjon Organdonasjon Venteliste helse- og omsorgskomitten transplantasjonslov skattelette tvang donorregister donasjonsdagen informasjon kommunikasjon Organdonasjon Venteliste helse- og omsorgskomitten transplantasjonslov skattelette tvang donorregister

#donasjonsdagen informasjon kommunikasjon Organdonasjon Venteliste helse- og omsorgskomitten transplantasjonslov skattelette tvang donorregis #Stiftelsen Organdonasjon #donasjonsdagen informasjon kommunikasjon Organdonasjon Venteliste helse- og omsorgskomitten transplantasjonslov skattelette tvang donorregi #Pressemeldinger

[yurislifeasartdk]

historierne om to mennesker

Der er altid historier mellem to mennesker. Man kan kalde dem “forhold”, men jeg vil gerne kalde dem “historier “.

historierne kan være episoder om de to mennesker, der besøger særlige steder, og noget, som de snakker om, og lignende. Historier kan være så lille som “episoder”, eller nogle gange historierne, der er lavet af noget som “kapitler” så som, hvordan deres forhold har udviklet i nogle år.

En ting at passe på, er at der ikke er kun en historie mellem to mennesker. Fordi de to mennesker oplever sammen ting fra to forskellige perspektiver, har de deres egen historier. Der er altid to historier mellem de to.  

En historie er en fortolkning af et liv i fortid indtil nu af en person. Så mens ens liv skrider frem, forandrer historiernes betydningen og fortolkningen mellem mennesker. Som skrives før, er der altid to historierne mellem to mennesker. Men historiernes fortolkning forandrer om minutten, sekundet, som tiden går. Så for at være præcis, er der altid to historierne mellem to mennesker. Men der er altid utallige versioner.

Et par mennesker har temer. De kan være venskab, romantik, konflikt, rivalisering, eventyr og lignende.

Sandsynligvis er forholden, der har klareste tema, en mellem en lærer og en studerende. Hvis der er en piano lærer og en studerende, kan deres tema være studerendes udvikling med teknik og udtryk med klaveret. Hvis der er en gymnasielærer og en gymnasial studerende, kan det være studerendes udvikling med forståelse med emnet inden han / hun tager eksamen.

Venner kan have temaerne og deres temaerne forandrer som tiden går. Temaerne for  folkeskoleelever kan være at lege sammen, for ungdomsskoleelever, kan de være konflikt, atu studere, mindreværd og lignende.

Temaerne inden familier kan skifte med tiden. I familiers sager nogle gange  udvikler mange temaer sig samtidigt, og temaerne, der er faktisk irrelevant for de to, kan gribe ind i deres historier. For eksempel en forælder og et barn. Mellem en forælder og et barn, skal deres historie udvikle med tid, der går fred med dem lige nu. Men nogle gange kan en forælder bringe sin egen historie med sin forælder ind i historierne mellem ham/hende og sit barn. I sådan sage  selvom der er kun to historier mellem forælderen og barnet, nogle essenser og hændelser, som barnet har ingen ide om, kan trænge ind.

Historierne er fortolkningerne om tiden, som de to mennesker deler på deres egne måder.Der kommer en slutning. Den bestemte slutning er, at en af parret dør. Parret vil aldrig kunne dele tid efter en af de to dør.

Der er noget, som jeg kalder “historiens praktisk slutning”. Lad os for eksempel sige, at der er en person, som en har aldrig mødt, kommunikeret efter slutning af børnhave eller en grundskole. Måske ved en ikke hans/hendes kontaktinformation. Vil de to bruge tid sammen? Sikkert ikke. Hvis sådan “sikkert ikke” tilstand varer og en af de to dør, ender deres historier i evighed. så kan det blive sagt, at de to menneskers historier praktisk vil blive færdig, hvis de ikke har været i kontakt, hvis de ikke ved hinandens kontaktinformation, hvis de ikke har lyst til at søge hinandens kontaktinformation.

Man kan undre sig, om historiernes slutninger er uønsket. I vil ikke sige det. Det er hverken godt eller dårligt. Folk dør. Folk kan ikke holde kontakt med alle mennesker, der vises i ens liv. Historierne begynder og slutter efter noget som naturlig loven. Jeg tror, det er sådan det er. 

Hvis der er noget at passe på, er det, at man har fri vilje. Lad os tage eksempler med lærerne og studerende. Sådan forholde vil often slutte efter en bestemt tidspunkt, især forholdene mellem lærere og studerende. Deres historier vil slutte, hvis de gøre ingenting om det. Men hvis begge to eller de to gøre noget, kan de eller hun eller han begynde de næste historier eller fortsætte med deres bevaret historier.

Fri vilje kan være en spørgsmål om historierne i alle menneskelige forholde. Nogle venner holder op at kommunikere ofte af en eller anden grund. Det er på det tidspunkt, man måske står over for spørgsmålet, “Har du lyst til at skrive historien selv efter, at du og dine venner ophøre at være tæt?”

Derudover der er andre spørgsmål. “Kan folk være opmærksomme på hver eneste historie i livet?” “Er det nødvendig, at folk bliver opmærksomme på enhver historie?”

Som konklusion, hvis man vil gerne være opmærksomme på det, kan man. Hvis ikke, kan man lad historierne udvikler sig, som naturen føre dem til. 

Hvad mig selv angår, vil jeg gerne være opmærksomme på, hvordan historierne udvikler sig, om jeg vil gerne andre historiernes retning, hvad jeg kan gøre, hvis jeg vil gerne ændre det, eller hvad jeg kan gøre, hvis jeg ikke gerne vil ændre historierne, når det kommer til historierne, jeg sætter pris på.

#self help #forhold

[cool-bruce]

Børn

📺 L. Ron Hubbard Library på film: https://toolsforlife.help/lrh-library-ytdk 📒 Start et gratis online kursus: https://toolsforlife.help/online-course-children-ytdk 📘 Bestil et eksemplar af hæftet til denne video: https://toolsforlife.help/booklet-children-ytdk BØRN ONLINE-KURSUS 

På dette kursus vil du lære: 

✓ Hvad børn mest har brug for fra deres forældre. 

✓ Hvorfor børn bliver vrede, og hvordan man hurtigt kan berolige dem igen. 

✓ Nøjagtige redskaber, man kan anvende til at opdrage sine børn til at blive glade, sunde og intelligente og til at have selvtillid i livet. 

Kursusoversigt Hvordan man opdrager et lykkeligt og sundt barn, er ikke noget flertallet af forældre har lært. I virkeligheden er der mange, der begår den ene fejltagelse efter den anden hele vejen gennem processen, om end det er med de bedste intentioner. Derfor er det også alt for almindeligt at finde familier, der ikke er lykkelige, med konstante gnidninger mellem forældre og børn. Dette er ikke en naturlig tilstand. Faktisk kan man blive helt fri for det. L. Ron Hubbard udviklede mange måder til at få det bedste frem i et barn – og dets forældre. På dette kursus og det tilhørende hæfte vil du læse om nogle af disse metoder, og opdage, hvordan det kan lade sig gøre at opdrage et barn uden at nedbryde dets vilje, hvordan éns barn gerne vil yde sit til familien, og hvordan man hjælper barnet til hurtigt at komme over dagligdagens forstyrrelser og traumatiske oplevelser, som tilværelsen byder på. At opdrage børn burde være en fornøjelse. Og det kan det være. Faktisk kan det være det, der giver én mest af alle menneskelige oplevelser. Bruger man de principper, man finder i Scientology om opdragelsen af børn, er det muligt at sikre, at de er glade, kærlige og arbejdsomme, og at de bliver værdifulde deltagere i det samfund, de lever i.

[maleren]

Kæmpe Shoutout ud til JK Byg, aka Ca$ino, aka @jannick_kjaergaard_ . For igen i år at give en omgang, af egen fri vilje...med sidevogn! 🙌💪🏽🍻🍻🍻 Ps.Vi manglede bare de gyldne damer. * * #hvepserede #jkbyg #casinoboy #bandccollection #tripdenørrebronx #pubcrawl #enlilleentilhalsen #lidttilganen #jatiløllernejtilbøller #masserafbajere #ølforøl #trip2020 #bagdegulegardiner #bevarbodegaerne #værtshus #bodega #1ølhvertsted (her: Café Hvepsereden) https://www.instagram.com/p/CEUqh1Np4hj/?igshid=1c0pgna2x37rm

#hvepserede #jkbyg #casinoboy #bandccollection #tripdenørrebronx #pubcrawl #enlilleentilhalsen #lidttilganen #jatiløllernejtilbøller #masserafbajere #ølforøl #trip2020 #bagdegulegardiner #bevarbodegaerne #værtshus #bodega #1ølhvertsted

[creppybois]

Valgfri oppgave

Oppgaven var at jeg kunne lage et produkt av helt fri vilje. Jeg hadde allerede en idé til hva jeg kunne lage etter at jeg ble ferdig med prøveeksamen. Til prøveeksamen lagde jeg en trailer til en fiksjonell film. I filmuniverset er det store politiske spenninger i Norge. En idé jeg hadde i stedet for å lage en trailer var grafiske produkter i stedet. Jeg tenkte å lage propaganda plakater for de to politiske gruppene, men bestemte meg for å lage en trailer i stedet.

Derfor valgte jeg i denne oppgaven å lage plakatene. Det er satt i det samme universet og er fra det fascistiske styret og en anarkistisk motstandsbevegelse.

Kort om universet: 

Det politiske partiet “Norges framtid” har gjort Norge om til et fascistisk styre der minoriteter blir undertrykt og store selskaper er svært korrupte. En motstandsbevegelse med venstre-lenende anarkister begynner å gjøre opprør. Dette prosjektet er også en slags World-building for dette universet sammen med traileren jeg lagde til prøveeksamen.

Til slutt kom jeg fram til 4 plakater, 2 til hver side. 

Jeg hadde 2 ideer som jeg ikke jobbet videre med. Her er de som jeg ikke ville jobbe mer på:

 Skisser som jeg jobbet videre på:

Produkter:

Dette er logoene til de to gruppene:

Jeg lagde også en mer profesjonell logo til anarkistene, men bestemte meg for at det ikke passet siden anarkistene skal lage alt selv og har lite struktur.

I alle produktene har de en etos i det nederste høyre hjørnet. For fascistene har jeg laget et symbol som skal gi assosiasjoner til hakekorset brukt av Nazi-Tyskland. Det er dette regimet som partiet er basert på også. Anarkistene har et anarki symbol designet til å se amatør laget ut.

Fargene spiller også en rolle med i designet. Plakatene til fascistene har blå bakgrunn og anarkistene har grønn bakgrunn. Grunnen til fargebruken er at disse fargene representerer sidene i det politiske kompasset. Det politiske kompasset er et verktøy som blir brukt til å vise hvor du ligger når det kommer til hvor mye makt staten burde ha og hvor åpen økonomien burde være. Styret er totalitært og ultra-kapitalistisk og motstandsbevegelsen er anarkistisk og kommunistisk. Jeg hadde originalt valgt gul farge til fascistene ettersom jeg så det i noen gamle nazi-propaganda plakater, men bestemte meg for å følge det politiske kompasset i stedet.

Regimet sine plakater har et fokus på lydighet og samarbeid med staten, men anarkistene har et fokus på å sloss mot staten og frihet.

Fonten jeg har brukt er Bebas Kai. Den har kun versaler og er sans-seriff som fungerer bra til plakater.

Jeg har prøvd å gjøre komposisjonen så lett som mulig på øyet, men noen av plakatene har for lite luft. Jeg tenker også at fascistene kunne hatt et mer strukturert design, mens anarkistene hadde hatt et løsere design. 

Produktene er produsert i Adobe Illustrator. Programmet passer bra til grafiske produkter på grunn av at den bruker vektor-grafikk som ikke mister kvalitet når du øker størrelsen på elementer. Programmer som photoshop bruker punktgrafikk og mister kvalitet når du øker størrelsen.

Jeg synes at den ene anarkistplakaten med “Ser dette ut som frihet” skiller seg litt ut. Alle de andre plakatene har et veldig minimalistisk design, men akkurat den har et mer komplekst design. 

Plakatene har også ulik stil fra hverandre. Dette var ment for å vise alle de mulige måtene å lage propaganda på, men det mangler en rød tråd og et grunnlagt design. Jeg burde ha brukt mer tid på å bygge opp et grunnleggende design før jeg begynte med produksjonen.

[sabrinaboglund]

Ønsker Du at Manifestere en Bestemt Person? - Her er 7 Ting Du Skal Vide!

Det er ingen hemmelighed, at Manifestere en Bestemt Person er et af de emner, som jeg modtager flest spørgsmål omkring, når det kommer til Manifestation. Manifestere en Bestemt Person og Manifestere Penge, for at være præcis. Manifestere en Bestemt Person er ikke sværere end at Manifestere, hvad som helst andet. Men der er andre regler som kommer i spil. Om du vælger at følge de regler, er helt…

View On WordPress

#bestemt person #dansk #familie #fri vilje #guide #livspartner #loven om fri vilje #loven om tiltrækning #manifestation #manifestere en bestemt person #romantisk forhold #sjælevenner #soul mate #tvillinge flammer #twin flames #venner