#klatre

[gogetyours]

KLATRE LS1 True Bone Conduction Headphones Review + Mic Test

This month we got to test out the new KLATRE LS1 bone conduction headphones. Now this is the first time we have reviewed any kind of bone conduction tech and to be honest we didn't expect them to be heavy with bass of super high in volume, which after testing turned out to be true.

The audio, as clear as the clarity was, the Klatre LS1's will not shake your bones with any type of high volume music playback. Instead what they will do is keep your ear open to the outside world while still being able to provide average audio which i must say, its perfect for audio books or pod casts and light music.

To recharge the unit, it will only take an hour to fully recharge them which is super fast and with 10 minutes boost, you will be provided with 2 hours music playback boost. The built in microphones are not bad too, mic pickup is precise with latency not being a issue whatso ever.

To see the full review of the Klatre LS1 headphones, check out our YouTube review on our channel.

#youtube #klatre #headphones #headset #tech #review #ls1 #bone conduction

[crazydiscostu]

Klatre LS1 Bone Conduction Headphones

Klatre LS1 Bone Conduction Headphones

It’s refreshing for me to test out personal audio options that allow for external sound to be heard. Much of what I review is (welcomely) based on the need for cancelling external noise, but now that I have a baby and a dog that’s not always an ideal option. We recently covered Klatre’s K Series 1 Smart Watch and were excited to get stuck into their flagship product. Join us for a look at the…

View On WordPress

#are bone conduction headphones safe #best bone conduction headphones #bone conduction headphones #crazydiscostu #gym headphones #is bone conduction safe #klatre #Klatre LS1 Bone Conduction Headphones #klatre ls1 review #ls1 #nerd blog #review #Tech #tech review

[visitbornholm]

Hey, hey. I don't know if you saw our last post? If not, then check out the video we released over the weekend. We have attractive prizes for you! 📷: @debredeplanker . . . . . . . . #bornholm #bornholmcamp #visitbornholm #bornholmmoment #solskinsøen #østersøen #mtbbornholm #wakacjenabornholmie #feriepåbornholm #urlaubaufbornholm #baredanmark #destinationbornholm #bornholmbornholmbornholm #bornholmkonkurrence #ostsee #aktivferie #govisitdenmark #adventurecamp #klatring #familietid #vildmarksbad (w: Solskins Øen Bornholm) https://www.instagram.com/p/Cd_PFYFsNc1/?igshid=NGJjMDIxMWI=

#bornholm #bornholmcamp #visitbornholm #bornholmmoment #solskinsøen #østersøen #mtbbornholm #wakacjenabornholmie #feriepåbornholm #urlaubaufbornholm #baredanmark #destinationbornholm #bornholmbornholmbornholm #bornholmkonkurrence #ostsee #aktivferie #govisitdenmark #adventurecamp #klatring #familietid #vildmarksbad

[green-ocean]

[ID: A passage from the novel Garman & Worse by Alexander Kielland. It's in Norwegian and says: "Men ta så en av disse strandboere, flytt ham langt inn i landet mellem fjellene i den yndigste dal, du kan finne; gi ham det beste mat, og de bløteste senger. Han vil ikke røre din mat, og sove i sengene; men uten å se sig om, vil han klatre fra fjell til fjell, inntil han langt – langt ute skimter noget blått, han kjenner. Da går hans hjerte op; han stirrer mot den blå stripe, som glitrer derute, inntil det begynner å glitre blått altsammen; men han sier ingenting. –"

W. W. Kettlewell translated it as such: "But take one of these shore-dwellers; and move him far landward among the mountains, into the loveliest valley you can find; give him the best food, and the softest bed. He will not touch your food, or sleep in your bed, but without turning his head he will clamber from hill to hill, until far off his eye catches something blue he knows, and with swelling heart he gazes towards the little azure streak that shines far away, until it grows into a blue glittering horizon; but he says nothing." /END ID]

#literature #norwegian literature #norwegian #norsk #ocean #oceancore #sea #seacore #alexander kielland #garman & worse

[linglinginjapan]

Søndag 24. Mars: Ibaraki for å treffe onkel Toshiyuki + familie.

Har hatt veldig lyst til å treffe morsomme onkel Toshiyuki, sønnen hans Yamato og tante Natsuki for veldig lenge. Ja, kanskje siden vi møttes forrige gang da det var nyttår/shōgatsu. Vertsfaren (Nori) har prøvd å arrangert møte flere ganger, men det er ikke bare å ta seg turen hver dag til Ibaraki. Tar omtrent 2 timer én vei, og så må det passe for motparten også.

Dro i hele to forskjellige parker mens vi var der. Mest for å la ungene få slippe ut energien de har spart opp etter den lange bilturen.

Hvilken lekestativ er dette i det hele tatt? Burde vært aldersgrense skrevet på som i Norge. Dete er farlige saker.

Konbini-Okonomiyaki til lunsj.

Gratis å få komme inn på gården og klappe geit.

Dinosaurpark der du kan klatre gratis på dinosaurer. De har det i Ibaraki. xD

Btw, Hotaru lagde pudding til meg i går tydeligvis! Uten melk, slik at jeg også kan spise den uten bekymring. ❤️

Brukte søren meg 2 timer på å lage denne navnelappen til vinter-campen jeg skal på ifra overmorgen.

[ditte-i-brisbane]

Første skoleuge mm.

Så er første uge på semesteret overstået. Det var en lidt hektisk uge, med skemaændring og gruppedannelser, men nu er den overstået, og jeg tror alt er på plads. Det var en meget blød start på semesteret, da jeg kun havde forelæsninger og ingen grupperegninger. Mit skema for de følgende uger kan ses nedenfor:

Forhåbentlig kan jeg dog få flyttet min tirsdags matematikgrupperegning fra 17-18 til et andet tidspunkt, da jeg også i denne uge har meldt mig ind i UQ Mountain Club. Dette er en klatre- og vandreklub, der har åben klatretræning hver tirsdag og torsdag fra 17 i Brisbane ved en offentlig top rope klippe kaldet Kangaroo Point (Så kender man sine Aussies :))) ). Udover klatretræning har de også vandreturer og klatreturer næsten hver weekend. Denne weekend var jeg altså heldig nok til at komme med på en vandretur til Cooyinnirra (Mount Mitchell). Turen var 13 km i alt med en stigning på omkring 300 m (Jeg ved det ikke rigtigt, men det var det Strava rygterne gik på). Summit var dog i 1.1 km højde, så udsigten var helt fantastisk.

Udover den skønne mountaineering klub har jeg også meldt mig ind i UQ Social Runners Club. Dette er som navnet lyder, en hygge løbeklub med plads til alle. Deres løbeturer er ca. 3-5 km, alt efter hvilken rute man vælger, og man sætter selv det tempo, man har lyst til at løbe i. Jeg har nu løbet med dem tre gange i sidste uge, hvor jeg i fredags tog 6,5 km før jeg mødtes med dem, og derefter løb vi 6,5 km sammen. Dette synes jeg altså er en meget hyggelig måde at møde nogle flere mennesker på, og så synes jeg også det er dejligt ikke at løbe de lange ture helt alene, da jeg jo har været vant til at "tvinge" Mikkel med på dem :))). Der er også en anden dansk pige fra DTU som er meldt ind i løbeklubben, og hun har sagt hun godt kunne være frisk på nogle lidt længere turer sammen med mig. Her kommer lige et fællesbillede, som bliver taget hver dag inden vi løber:

Selvom det godt kan lyde som om der er fuld fart på lige nu, må jeg også indrømme at der nok er det, da jeg er blevet lidt hjemve. Når jeg ikke er igang med noget, kan jeg mærke at tankerne nemt søger mod DK og især kollegieværelset i Lyngby. Jeg håber at det bliver lidt mere hjemligt at bo "Down Under" når jeg har fået en rutine i min hverdag.

For at slutte på en god note: I morgen skal jeg til Gold Coast og se på hvaler med en af mine naboer, Chiara fra Østrig, og to danskere fra DTU som jeg endnu ikke har mødt. Det glæder jeg mig helt vildt til!

Derudover har jeg færdiggjort Ringenes Herre del 1! Det tog meget kortere tid end forventet, og jeg har straks lånt del 2 fra UQ's bibliotek :)

[stroeriodi]

Jeg har en teori om at alle der går til klatring er/bliver vildt lækre.

[diddeoglaurapaatur]

Railay Beach

Jeg ankom med båd til Railay Beach om formiddagen d. 6. marts, og jeg kunne først tjekke ind efter kl. 14, så jeg fik tiden til at gå med at få noget frokost og gå en lille tur.

Jeg boede på øst siden, men det var en 5-7 minutters gåtur om til vest siden, hvor jeg gik om og så solnedgangen et par gange.

Jeg bookede mig efter en dags tid ind til at skulle ud at klippeklatre, hvilket var hele årsagen til, jeg var der.

Det var kun mig og en enkelt anden kvinde, Arianne, fra hostellet, så vi klatret en masse, fordi vi kun skulle vente på hinanden.

Arianne havde heldigvis også klatret før, og hun var lidt ude af træningen ligesom mig, så vi var nogenlunde samme niveau, hvilket var mega fedt, for så kunne vi presse hinanden på den gode måde. Hvis én af os kunne klatre en væg, så kunne den anden også tage den samme.

Vi tog ud for at klatre en halv dag fra morgenstunden, hvilket var dejligt, for så nåede det ikke at blive alt for varmt, plus vi var i skyggen hele tiden. Havde vi klatret om eftermiddagen, så var vi blevet stegt levende pga. solen.

Vi startede på østsiden af Railay Beach, hvor der var en del andre klatregrupper. Der var en rute, de sagde var for begyndere, men Arianne og jeg fik ikke lov at tage den, fordi vi havde klatret før. Vi tog et par ruter på vestsiden, og derefter gik vi om på østsiden, hvor der ikke var nær lige så mange, der klatrede, hvilket var skønt.

Derudover virkede det også til at østsiden var mere teknisk og generelt en smule sværere, men om det er sandt, ved jeg ikke. Arianne og jeg synes i hvert fald, det var udfordrende, men mega fedt!

Jeg fik masser af blå mærker og en enkelt tømmerlus. Jeg fik svedt og et par skrammer, men det var det hele værd.

Jeg havde også en enkelt rute, hvor jeg tror, jeg råbte, at jeg gav op mindst fem gange. Jeg fik dog ikke lov at give op, og jeg klarede den da også, men den var virkelig svær! Jeg var klar til ikke at tage flere efter den, men vores instruktør ville ikke lade mig holde, så jeg tog en til. Det var nu også meget godt, at jeg tog en til, for den sidste var sjov, og jeg brugte lidt teknikker fra bouldering (klatring uden udstyr og ikke nær så højt).

I starten skulle man næsten hænge i armene, for at komme op på et plateau. Der fra skulle man stå med arme og ben spredte og langsomt klatre op mellem to klipper, man havde fat i.

Jeg tror, jeg synes, den var den sjoveste, og jeg var glad for at jeg sluttede med en god rute, så jeg ikke var irriteret, da jeg var færdig.

Arianne viste mig bagefter en hyggeligt restaurant/bar/café, som vi fik frokost på.

Den lå ret afsides alt andet, men det var et rart sted, og jeg kom da også derhen et par gange efterfølgende.

Jeg blev på hostellet en 4 dage, mener jeg, selvom jeg havde booket et længere besøg. Jeg endte med at aflyse de sidste par dage, fordi jeg synes, jeg havde svært ved at snakke med folk.

Det virkede til, de fleste bare var interesseret i at drikke alkohol og tage stoffer, hvilket ikke lige er min stil.

Jeg holdt mig relativt meget for mig selv de fleste dage, og jeg besluttede mig for at tage til det nordlige Thailand til byen Chiang Mai.

Jeg havde lidt over en uge tilbage, og jeg følte ikke for at tage til Bangkok.

Jeg var lidt spændt på, hvordan Chiang Mai ville være, for jeg havde hørt rigtig godt om byen, men det var brændingssæson i Thailand, da jeg var der.

Brændingssæson havde jeg ikke hørt om, før jeg kom til Thailand, men det er nogle måneder, hvor de oplever, at der er lidt brænd ind i mellem pga. tørke, men de brænder også en masse marker af.

Alt ilden gør at der i månederne januar-marts (april) er virkelig meget smog, og luften er virkelig dårlig, og luftforureningen er værste i disse måneder.

Smogen er værst i den nordlige del, da havet nede syd på og regnskoven hjælper på luften rigtig meget.

Jeg havde lært af min fejl fra Railay Beach, så i Chiang Mai havde jeg kunne booket nogle dage, for jeg kunne altid blive længere, hvis jeg ville.

Jeg havde også kigget på, hvordan jeg skulle komme til Chiang Mai. Jeg kunne flyve, hvilket var nemmest, men også dyrest, eller jeg kunne tage med bus og tog, hvilket tog lang tid, var billigst og et eventyr. Jeg valgte derfor bus og tog.

Det fortrød jeg hurtigt....

Det tog mig over 24 timer at komme frem. Jeg skulle med en natbus, og i Asien er de begyndt at have natbusser, hvor man nærmest får sin egen lille kabine, hvor man kan ligge ned. Sådan gik det ikke her.

Bussen var proppet til randen, vi sad som sild i en tønde, sæderne var små, og jeg fik en dårlig søvn.

Vi ankom super tidligt til Bangkok, hvor jeg skulle vente 3 timer på mit tog på en station, hvor der intet var. Heldigvis var der en café i nærheden, som jeg tog hen til, mens jeg ventede.

Toget var heldigvis bedre. De serverede mad, dog var det ikke særligt spændende, men det var mad og inkluderet i prisen, så jeg spiste det, sæderne var mere behagelige og større. Jeg kunne få lidt søvn og kigge ud af vinduet. Dog var der frysende koldt på toget!

Men jeg kom til Chiang Mai, og jeg har lært, at det ikke er værd at spare knap 200 kr, som kunne være brugt på, at jeg 12 timer hurtigere frem og ikke føle, jeg har hold i ryg og nakke.

Lektie lært!

- Laura

22/4-2023

[siyulblogs]

UD MED KNUD

Ud med knud handler om en dreng der hedder William. William har kræft og mens han ligger derhjemme i sin seng får han selskab af Knud. Knud er hans bedste ven, men også hans sygdom og hvordan slipper man lige af med ham?

Jeg slugte denne bevægende ungdomsroman i et – for mig – sjældent lyntempo. Ikke fordi bogen skulle overstås i en vis fart, tværtimod. Jeg burde måske have trukket den i langdrag, nydt den lidt mere, men det må blive under genlæsningen, for jeg var bare nødt til at vide, hvordan det ville gå William i hans kamp mod kræften.

William savner at være i skole, savner sine kammerater og savner bare at være en helt almindelig dreng. Han opfinder derfor det, man på godt dansk kan kalde ”frenemy”, altså en form for ven/fjende, som bliver hans usynlige følgesvend.

Knud er på én gang Williams bedste ven og samtidig hans værste fjende, for Knud er nemlig hans kræftsygdom. William er splittet mellem på den ene side at have dårlig samvittighed over at forsøge på udspekuleret vis at tage livet af Knud og på den anden side at ønske hans venskab og savne ham, når han er væk.

Bogen følger William og Knud i deres op- og nedture og i Williams ihærdige øvelser udi at blive en ”helt almindelig dreng”. Det beskriver bogen i nogle ret sjove episoder; blandt andet får Knud William til at klatre meget højt op i den sure nabos træ, hvorfra han ikke selv kan komme ned igen. Får ham til at grave blomster op og flytte rundt på dem i en gammel dames have, hvilket afstedkommer et helt nyt og uventet bekendtskab og får ham til at kaste sten gennem et vindue i en stor villa.

Personificeringen af kræften i form af Knud, som er stor i slaget og siger sin mening ligeud og bestemt ikke har medlidenhed med William, bevirker at bogen ikke bliver sentimental og sukkersød. Man har ondt af William og ønsker, at han skal blive rask – men jeg sad samtidig og havde lidt ondt af Knud, for som han selv siger: ”Jeg er jo ham, man kaster rådne æg efter på scenen..”…”Det hvide skidt”. Det er heller ikke nemt, bare at være en sygdom som alle vil af med.

Udover at bogen primært tager sit udgangspunkt i tunge temaer som kræft og døden, rummer den også andre tematikker; venskab, kærlighed, forældre, at være anerledes osv.

Det er på én gang en både sjov og trist bog, som jeg blev meget berørt af, men jeg sad tilbage med en god følelse, da jeg havde læst bogen færdig.

#UD_MED_KNUD #Siyul

[hjulpaavejen]

“Havlys!” Råbte anton på vejen. Vi kunne dufte det, se det i lyset, på himlen, diset. Havet! Vi var nået havet! Fra kyst til kyst. Fra 0 til 0 og det gik nedad og nedad og nedad det sidste stykke mod Osp i det sydlige Slovenien, vores fjerde klatredestination. Alle de kilometer, tunge stigninger, tårene -og nu frihjul til vandet!

Hvorfra jeg sidst skrev, Brno i Tjekkiet, tog vi stik syd og satte kursen mod Wienerwald, en nationalpark i Østrig, hvor der skulle være et stort klatreområde med over 800 ruter, men ingen campingplads, kun et dyrt hotel, sure jægere og dårligt klatrevejr -så det blev et kort visit. Derefter gennem Alperne (!!), psykopat stigningen ‘Semmering’ og til Klagenfurt i det sydlige Østrig. Efter to anbefalinger om at køre udenom det eftersigende ‘stejleste bjergpas i Europa’ til Slovenien - tog vi en swuptur til Italien i stedet - som viste sig at være den smukkeste cykelrute vi indtil nu har cyklet på! Langs Wörthersee ud af Klagenfurt, til Villach, Tarvisio, Kranskja Gora og sydligt ned til Kranj og Ljubiana i Slovenien.

I Ljubliana ventede vi 3 dage på at brevstemme. Da vi endelig satte krydset, var det ventetiden værd og restitueringen god til sidste etape mod kysten. Vi brugte en uge med min familie i den slovenske kystby Izola og fejrede min fars 70 års fødselsdag! Nu befinder vi os i en dejlig dejlig lejlighed i ‘Roc’ i Kroatien, hvor endnu en fødselsdag skulle fejres :D og forhåbentlig 27 ruter skal klatres i samme anledning ;P!

Lige nu venter vi blot på regnen vil forsvinde…

[cykeltojoewgoi]

Thomas Pidcock kan lide mesterskaber, men ikke øl

Thomas Pidcock vandt Amstel Gold Race, og han var meget glad efter løbet. Thomas Pidcocks gradient Billigt Cykeltøj så godt ud på podiet, men han fokuserede på sin øl. Thomas Pidcock viste to forskellige stemninger. Han kan lide mesterskabet, men kan ikke lide øl.

Bestigningerne og nedkørslerne af Amstel Gold Race gav Thomas Pidcock fordelen, da han endelig slog sin ærkerival Alpecin-Deceunincks Mathieu van der Poel. Faktisk kom Mathieu van der Poels nederlag fra klatring. Der var for mange klatreafsnit i løbet. Han bruger for meget fysisk energi på de konstante stigninger, og han er stadig ikke egnet til løb med flere stigninger. Thomas Pidcocks stigning var heller ikke let, men han viste sine fordele på ned ad bakke. Hans evne til at skabe et hul i nedadgående hastigheder var en væsentlig årsag til, at han vandt løbet. Sidste år vandt UAE Team Emirates' Tadej Pogačar Amstel Gold Race, mens Ineos Grenadiers' Thomas Pidcock sluttede på tredjepladsen. Tadej Pogačar havde ingen planer om at konkurrere i Amstel Gold Race i år, og Thomas Pidcock tog chancen og vandt begivenheden. Thomas Pidcock gjorde sin anden optræden i træk på Amstel Gold Race-podiet med et anderledes design til sin Ineos Grenadiers-Børn Cykeltøj.

Thomas Pidcock kan godt lide at stå ved prisuddelinger, men han kan ikke lide fejringen af at drikke øl. Han ville kun tage en lille slurk for at fejre sine top tre-placeringer, og han ville også hæve sit glas for at hylde fansene. At vinde Amstel Gold Race var ingen let bedrift for Thomas Pidcock, som stadig er ved at komme sig efter en skadet hånd i Paris-Roubaix. Thomas Pidcock udholdt faktisk den stikkende smerte i sine håndflader og fortsatte med at gennemføre kapløbet om at vinde mesterskabet.

[sarahkamille]

TRÆET I KULISSEN

(absurd teatermonolog fra et træ over livstemaet at stagnere, opført af mig selv):

(Vrøvler og bøvler, gør ved.)

Nej nej det er fint. Det er bare sådan jeg ser ud. Det ER mine arme.

Hallo. Ja det er mig herinde. Altså træet. Hallo?

Bare kast bolden. Jeg griber. Nej nej, det skal du ikke tænke på. Bare kast. Ja, ja altså jeg elsker at spille bold. Så er man sådan rigtig en del af en gruppedynamik, ja altså på sådan et helt bilatteralt plan, ja altså både med teori og i praksis, ikke?

Kast nu bare den bold til mig!!!! Jeg vil gribe!!!! Jeg ELSKER at gribe, hvem gør ikke det?! Men det kræver ligesom at du kaster til mig, ikke! Kaaaaast!!! Kast. Kast kast! (bold kastes, træet griber ikke)

NÅ! Nå, jamen det er lige meget. Jeg griber sikkert en anden gang. Eller. Ja, det kan også noget, ikke? Det der med at misse. Så får man ligesom sådan et wake up call, du ved. Pisse dårligt kastet i øvrigt, kunne du ikke have lavet en griber?

Jeg er et fucking træ, hvad forventer du!

Har du måske nogensinde set et Træ på landsholdet, hva? Rimelig passiv kamp alligevel.

Det er sjovt det der med at være træ. Det er lidt sådan ambivalent; man står tit i vejen og kan ikke rigtig flytte sig eller sådan noget. Man har jo ligesom slået rødder på en måde. Men uha lige så snart alle dem der kan bevæge sig og løbe rundt de skal til at lære og finde ro ikke også, SÅ er træet pludselig det aaaaallermest fascinerende, ih ja du stille natur, du store vidunder, mystiker oh du .. Gaia...!!!! lille skat fra bagerst i kulissen, gemt væk i alle skoleteater-sammenhænge, sikke en guldgruppe. Lige pludselig.

Så GIV MIG DOG EN HOVEDROLLE.

Så kunne alle i andre tage og prøve og spille træ. Det er fandme ikke så fredfyldt som det ser ud, skulle jeg lige hilse og sige. (Slår sig, blafrer, basker i bladene og gør ved.)

Hvorfor klatrer man egentlig ikke i træer mere? Og der er sgu aldrig nogen der har lært MIG at klatre. Hvis jeg kunne klatre i mine egne grene, så ville jeg allerede ha været afsti-afsted, det kan jeg godt love dig for. Neeeej du. Ingen bruger naturen mere. EN dag om året, En dag!!! - SÅ får træet en central rolle. der danser man rundt om træet, og så er det ellers ud på lodsepladsen dagen efter, hvor man kan visne i tavshed. Farvel og tak, du.

(Pause)

Ja, jeg kan ikke se skoven for bare træer! Hvor er jeg! Hvor eeeeer jeg! Hvad er alt det her! Panser.... det fylder!!!

(Opdager den ikke sidder fast). What!!!!

Hvad er det!!! Jeg er blevet snydt!!! Jeg er slet ikke groet fast! Hvorfor har i ikke sagt noget! Jeg kan jo SAGTENS klatre, og danse frit. Svinge mig i lianerne, så at sige. (Ekstatisk )

(Pause, ekstasen lægger sig).

Ej, okay. Jeg troede jeg var et træ! What! Jeg ... FORDØMT!!! Jeg er fri!!!! (Panisk).

(Klynger sig til træerne med angst og jammer igen).

Jeg tror lige jeg tager en skovtur. Forsvinder ind i mellem grenene igen.

Hallo? Hvad? har I aldrig set et træ der er groet fri fra dets grene før? I ligner da selv nogen der er groet lidt fast.. hvorfor klatrer i ikke i mig? Hvorfor danser i ikke i cirkler om mig, og synger ?

Nå, men så... så kan det da være at jeg må.. tage sagen i egen hånd. Naturens gang... på usikkert terræn.. (Bevæger sig ud igen).

(Tager en hurtig flyvetur rundt om træets krone. Vander træet. Går hen, samler skælvende bolden op. Kaster tilbage til publikum, der kastede den).

Godt grebet. (Løber ud af scenen). (Sarah-Kamille, sommer 2019)

[crazydiscostu]

Klatre K Series 1 Smartwatch

KS1 baby!

The market is currently flooded with “affordable smart watches”, so which is worth a go? Where does quality match price point? We look at one of those recommendations today with the Klatre KS1 Smart Watch. An affordable wearable from a feisty young company! Lets go! K Series Smart Watch Provided by Klatre for review purposes. Klatre Klatre was founded in October 2021 in Shenzhen, Guangdong…

View On WordPress

#amazon smart watch #android smart watch #best android smart watch #crazydiscostu #geek #klatre #klatre k series ks1 smart watch #klatre ks1 smart watch #klatre smart watch #ks1 #review #reviews #smart watch review #smart watches for men #smart watches for women #smartwatch #smartwatch review #Tech

[friluftslandno]

friluftsland no

de beste stedene, tipsene og utstyret for tur, ski, sykling, klatring.

friluft

[fodboldtrojerst]

Leverkusen fortsætter med at føre tabellen

9. runde af Bundesligaen fortsætter, hvor Bayer Leverkusen er vært for Freiburg. Som den største dark horse i den nye sæson er fans, der bærer billige fodboldtrøjer, fulde af forventninger til Leverkusen!

I begyndelsen af kampen opstillede Freiburg en 3-4-2-1 formation for at kæmpe. Leverkusen kontrollerede bolden og startede en voldsom offensiv. Bonifaces skud blev blokeret. Han havde fordelen, men ville bryde igennem modstanderen. A tæt forsvar er ikke let, og de skal være mere tålmodige med at organisere deres angreb. I det 36. minut afleverede Frimpong bolden og fandt Wirtz i straffesparksfeltet.Han vendte sig væk fra forsvaret og skød i nettet fra en lille vinkel for at bryde dødvandet.Leverkusen bragte sig foran 1-0. I det 60. minut valgte Hoffman direkte et langskud fra toppen af buen Bolden ramte stolpen og hoppede til målmand Atubolu i nettet for at udvide scoringen. I det 70. minut afleverede Griffo sætbolden og assisterede Gould til at springe højt og score med et hovedstød.Freiburg greb chancen og fik til sidst et mål tilbage, og sejrens spænding vendte tilbage igen. Ingen af ​holdene opnåede nogen præstationer i den følgende tid. Ved slutningen af kampen besejrede Leverkusen Freiburg 2-1. De vandt otte kampe i træk i alle turneringer og forblev ubesejrede i 13 kampe i denne sæson med 12 sejre og 1 uafgjort. I de første 9 runder af Bundesligaen toppede Leverkusen listen med 8 sejre, 1 uafgjort og 25 point, 2 point foran Bayern. Cheftræner Alonso førte Leverkusen til fortsat at klatre til topplaceringen Hvilke resultater kan de opnå i ende? Meget ventet af fans, der bærer Bayer 04 Leverkusen trøje.

#Bayer 04 Leverkusen trøje

[stigemannen]

Sikkerhetsdør for Adkomstsikring Veggstiger

Døren åpnes til venstre eller høyre etter ønske Adkomstsperre i øvre ende + Kan låses med hengelås (levert av kunden) Uautorisert klatring forhindres Justerbar feste for sikkerhetsbur forhindrer at den slår mot veggen Kan også brukes hvis det er montert adgangsbeskyttelsesskinne

View On WordPress