#socialter | Explore Tumblr Posts and Blogs

acapulcopress · 1 year

Text

Subestima AMLO archivos hackeados a Sedena

CIUDAD DE MÉXICO * 23 de marzo de 2023. ) Apro Bajo el argumento de que los archivos internos de la Secretaría de la Defensa Nacional (Sedena) hackeados por el colectivo Guacamaya “carecen de validez legal”, y que los documentos que demuestran el uso de Pegasus “no son oficiales”, el gobierno de Andrés Manuel López Obrador planteó que éstos “son apócrifos”, y con ello pretendió dar por cerrado el asunto del espionaje ilegal realizado por el Ejército con el spyware. El gobierno, que hasta la fecha no había desmentido un solo trabajo periodístico basado en los archivos internos de la Sedena hackeados por Guacamaya, aseveró en un boletín difundido por la tarde que “cualquier persona ajena al instituto armado podría elaborar documentos que involucren a las Fuerzas Armadas con objeto de afectar su imagen institucional”. Con ello, la Presidencia de la República dio su postura oficial respecto a las evidencias de la utilización de Pegasus por parte de la Sedena, 16 días después de que Proceso, Animal Político, Aristegui, la Red en Defensa de Derechos Digitales (R3D), Artículo 19 y SocialTIC publicaron la segunda parte de la investigación "Ejército Espía". Este trabajo mostró, con base en un informe secreto del Centro Militar de Inteligencia (CMI), que la Sedena utilizó Pegasus para intervenir el teléfono del activista tamaulipeco Raymundo Ramos, y ello para interferir en una investigación sobre una ejecución extrajudicial perpetrada por soldados de la institución en Nuevo Laredo el 3 de julio de 2020. El informe de inteligencia dio cuenta de conversaciones que el activista tuvo con periodistas de medios nacionales respecto a las ejecuciones extrajudiciales. Las fechas de las intervenciones por parte del CMI coinciden con las fechas de los ataques con Pegasus, que los expertos del Citizen Lab encontraron en el teléfono del activista. En su conferencia matutina de este jueves, el presidente López Obrador había prometido que su oficina daría información sobre el caso en la tarde, pero advirtió: “No les va a satisfacer”. La información llegó en la forma de un comunicado, que nunca menciona el nombre de Pegasus ni del CMI, los dos elementos principales de la trama revelada por este semanario y sus medios aliados. El boletín planteó que el gobierno lleva a cabo labores de inteligencia en el combate contra la delincuencia organizada y el narcotráfico, en el cual ha detenido a mil 393 personas –incluyendo 27 presuntos líderes–, pero resaltó que “no se ha detenido a ningún actor político, social, persona perteneciente a una organización de derechos humanos, activista u otra persona que no esté relacionada con las organizaciones de la delincuencia organizada”. De hecho, recalcó que cualquier solicitud de intervención de comunicaciones privadas debe ser validada por una autoridad judicial, algo que la Sedena no ha hecho en el caso de Raymundo Ramos. En su boletín, la Presidencia de la República planteó que “no se consideran oficiales algunos documentos que diversos medios de comunicación han dado a conocer, relacionándolos con el ciberataque sufrido a los servidores de la Sedena específicamente al correo institucional”, pues “dichos documentos no están signados, firmados, ni avalados por alguna autoridad competente”. Aparte, recalcó que, como fueron productos del hackeo a la Sedena, pudieron ser falsificados por una persona, por lo que “dichas publicaciones carecen de validez legal”. El informe del CMI que muestra el espionaje con Pegasus es como un archivo adjunto de un correo electrónico que se envió a sí mismo el entonces Subjefe de Inteligencia del Estado Mayor de la Defensa Nacional, Conrado Bruno Pérez, a las 8:47 de la noche del 2 de septiembre de 2020. A esta hora, el general se encontraba, junto con otros altos mandos militares, en una reunión con Luis Cresencio Sandoval –el titular de la Sedena– para hablar sobre la ejecución extrajudicial de Nuevo Laredo. El documento, con número 2001-6861 –que cualquiera puede encontrar en la base de datos de Guacamaya–, viene marcado como “secreto”, y aunque en él no aparecen las firmas formales –como es común en los archivos internos de la Sedena–, vienen los acrónimos de las personas que revisaron el oficio, en este caso, por orden jerárquico: el entonces Jefe del Estado Mayor de la Defensa Nacional, Homero Mendoza Ruiz; el propio Conrado Bruno Pérez Esparza, así como el entonces director del CMI, Gerardo Becerra López, y el entonces subdirector de Análisis del CMI. En su boletín, la Presidencia de la República también recalcó que el Estado mexicano realiza labores de inteligencia con base en artículos de la Ley de Seguridad Nacional y la Ley de la Guardia Nacional; aseveró que estas labores incluyen la “recolección, procesamiento, diseminación y explotación de la información, que comparten con otras autoridades en materia de seguridad pública”. Y agregó: “Los procedimientos antes mencionados, de ninguna manera están dirigidos a conocer el entorno privado de actores políticos, sociales y mediáticos; únicamente se realizan con el fin de coadyuvar a la procuración de justicia; sin embargo, han existido casos en que, de la información recabada por este tipo de actividades, algunas personas se han visto relacionadas con organizaciones delictivas”. La oficina de López Obrador también dio a entender que los asuntos relacionados con las leyes mexicanas “contemplan mecanismos para reservar información que pueda comprometer la seguridad nacional hasta por un periodo de cinco años”, con lo que pareció responder a la pregunta, vertida durante la conferencia de prensa matutina, de por qué la Sedena todavía no transparentaba el contrato que celebró en 2019 con la empresa Comercializadora Antsua, la cual contaba entonces con la representación de la empresa israelí NSO Group para vender su tecnología –incluyendo Pegasus– a la Sedena. ) Síguenos en nuestra página Facebook @acapulcopress.news https://www.facebook.com/acapulcopress.news Read the full article

#AMLO #AndrésManuelLópezObrador #CentroMilitardeInteligencia(CMI)#ColectivoGuacamaya #FuerzasArmadasdeMéxico #GobiernodeMéxico #GuacamayaLeaks #Pegasus #PresidenciadelaRepúblicaMexicana #RedenDefensadeDerechosDigitales(R3D)#SecretaríadelaDefensaNacional(Sedena)#SocialTIC #Spyware

0 notes

femman-i-rymden · 5 months

Text

socialt liv <<<<<<< skriva fanfiction

#jag har prioriteringar #svenska #swedish #sverige #sweblr #sweden #femman i rymden

198 notes · View notes

iaf · 1 year

Text

Listen– listen to me. Kenji and Ben are foils to eachother's character.

Let me explain, you have this kid who was neglected by his parental figure for the majority of his childhood. He was given too much "freedom" and materialistic possessions to keep him busy and away. This kid hides behind a facade of cool confidence and constantly feels the need to prove themselves to someone.

Then there's this other kid, who had a present parental figure that insistently urged them to branch-out. A kid that was fine with hiding from the world and living in their own comfort zone. An honest kid that is also easily frightened. He was uncertain with his abilities and not intrested in proving he was "cut-out" for the outdoors.

And as the story progresses, they go through different experiences. They change as individuals but ultimately remain as foils to one another.

Everyday, Kenji becomes more uncertain with who he is as a person. He begins to question who he is without money and status. He wonders what real family means. His loyalties are questioned and tested. This boy no longer knows what it is that he wants. Kenji is held back by the past (his father) and scared of what the future holds. It's all too confusing and unclear. He doesn't know where to go and what to do.

However, with everyday Ben also changes. He becomes more certain with who he is as a person. He accepts the new him, someone free of socialtal expectations. He gains confidence in himself and recognizes his abilities. He holds his ground and states what's on his mind (staying with Bumby). Ben let's go of the past and isn't afraid to embrace whatever mystery the future holds for him.

See season 1 for example. Kenji doesn't want to admit how scared he is, so he tries to act cool and take the lead. Ben however is sharing his doubts and is jumpy but he's honest about how he feels. The last two episodes of the season completely flips the script. Ben takes the lead and does something brave, suppressing his fears. But once Ben is gone, Kenji facade fully disappears. He's honestly states he doesn't know what he's doing.

There's also season 3. Kenji's taking more responsibility. He seeks leadership roles and starts thinking more collectively. Ben is still very much part of the group but is less of a team player (due to inner turmoil). He thinks more independently and silently struggles connecting with the others again.

This is probably why they butt heads so often, right? It's clear Kenji and Ben contrast eachother but they are not complete opposites, at least that's not how I perceive it. You see, these two boys are on the same journey of self discovery and I believe that they recognize that in eachother. Even if they struggle to stay on the same page most of the time, they still get along and one can only imagine how much more solid and understanding their relationship became post-rescue.

108 notes · View notes

gizemvural-art · 1 year

Text

"Time Captured" for Socialter Magazine in France.

#illustration #drawing #digital art #artists on tumblr #illustrators on tumblr #gizem vural #editorial illustration

96 notes · View notes

samtaylorillustrator · 10 months

Text

🔬 Hang on, they’re 3D printing babies now?!?! 🧫 Something like that 👶 illustration for the latest @socialter 🧪

#samtaylor #illustration #socialter #baby

1 note · View note

bareendnuenpige · 7 months

Text

Overvejer at tage i teatret alene i næste uge, men kan ikke finde ud af om det er helt socialt acceptabelt...

11 notes · View notes

daniels-bekendelser · 5 months

Text

Jeg er well underway med en banger af et reflection paper om perverse incitamenter i det kapitalistiske samfund som springbræt til en diskussion om indarbejdelse af socialt og miljømæssigt bæredygtige mekanismer i virksomheder, og det føles genialt

6 notes · View notes

greaseonmymouth · 7 months

Note

"I posen er to spandauere, en håndværker med rejeost til Carl og en grovbirkes med smør og ost til Assad. Carl spiser sin håndværker stående, tror ikke han kan rejse sig igen hvis han sætter sig. Han tager låget af sin kaffe og stiller den i mikroovnen, et minut så burde den være varm igen."

måske "DVD commentary" om scenen med deres domestic fluff og mad/kaffe valg i "Iskaffe?"

!! det her bliver lidt en lang post fordi du lige ramte kernen i hele serien. :') jeg vil prøve at gøre det så kort som muligt.

du skal lige forstå om mig først at jeg generelt har en ting om mad når jeg skriver - det er en form for smutvej til at skrive om følelser. det hænger nok sammen med den måde jeg er vokset op på, min familie elsker at bage og lave mad til hinanden og det er den måde vi fortæller hinanden at vi holder af hinanden. vi er ikke gode til at sige til hinanden (og slet ikke højt) at vi elsker hindanden - så det er bare mad, hele vejen. vi ved hvad hinanden kan lide og vi samles om mad, hver gang, hvis ikke vi bare lige smutter forbi hindanden med noget vi har bagt osv. (eller, det vil sige, mine søskende gør, fordi jeg nu bor i et andet land og ikke bare lige kan komme forbi.)

noget af det allerførste jeg lagde mærke til den første gang jeg så filmene jeg ved ikke hvor mange år tilbage, er at Assad stort set aldrig taler om sig selv. vi ved næsten intet om ham. men noget af det første han gør når han møder Carl er a) tilbyde ham kaffe b) lave kaffen mildere til Carl næste gang c) tage ham med på sin yndlingsrestaurant hvor han spiser hver dag. han prøver at skabe et venskab eller et partnerskab eller et eller andet form for forhold til sin nye chef/makker igennem mad. det er vel også den mest socialt acceptable måde at gøre det på, på en arbejdsplads i Danmark når man ikke kender hinanden (idé: en fic hvor Rose prøver at skabe en kageordning i Afdeling Q og det falder fuldstændig fra hinanden allerede første gang.)

den restaurantscene har jeg set så mange gange nu fordi jeg bare VIL forstå hvad der foregår. Carls reaktion 'du spiser her hver dag?' skeptisk? forundret? uforstående? fordømmende? Assads modreaktion 'de har også salat' som om det var en joke, som om han måske føler sig lidt dømt. hvorfor spiser han der hver dag? har han ingen familie at spise med? har han aldrig lært at lave mad? der er nok rigtigt mange måder at tolke den scene på, men jeg vælger at tage a b og c som tegn på at Assad gerne vil være venner i det mindste, han giver Carl små bidder af sig selv (og får så ingenting tilbage...i hvertfald til at starte med)

Carl ved vi er et vrag af et menneske som ikke kan finde ud af at snakke om sine følelser (ærligt) til andre mennesker. han ringer til Vigga fordi han bare lige vil høre 'hvordan det går'. han bliver overrasket over at Jesper gerne vil bo hos ham nogle dage, og virker ikke rigtigt som om han kan håndtere det. i Fasandræberne når Jesper vækker ham er han stadig overrasket over at Jesper er der, selvom det nu efterhånden må være et godt stykke tid siden skilsmissen! og så - mega vigtigt i mine øjne - vælger Carl at anerkende det ved at spørge om de ikke skal spise middag sammen. han vil endda købe ind! de skal lave mad sammen! (at han så ender med at spise sammen med Assad på hans yndlingsrestaurant i stedet er så en anden sag) og til sidst i filmen ser vi ham banke på Jespers dør med forsoningsøl fordi han kludrede i det og han vil jo gerne Jesper. Carls reaktion på Kimmies stedmor som ikke gad hende tror jeg har ramt ham dybt. så det har jeg selvfølgelig låst mig fast på, at måske Carl lider af samme fejl som jeg og min familie og vi simpelthen bare...vælger at udtrykke vores følelser igennem mad i stedet for at sige det højt.

nu kommer vi så til stykket!

Baklava skulle have været en meget længere fic men jeg stødte ind i det problem at de to halvdele af den ikke rigtigt passede sammen. Den er fra Assads synspunkt og handler rigtigt meget om den tvivl jeg forestiller mig han føler om hans og Carls forhold efter at Carl har været på sygeorlov i nok en hel del måneder uden at give lyd fra sig og uden at tage telefonen når Assad ringer, især hvis man antager at de var sammen inden og nu måske ikke er det. og han føler sig såret også fordi Carl er så udreagerende hele vejen igennem Flaskepost fra P. Assad går meget varsomt om Carl hele første halvdel af filmen, det er først efter det der med walkie talkien han ligesom begynder at slappe af igen synes jeg? så det jeg ville med Baklava var at få dem tilbage til et punkt hvor de godt kunne finde sammen igen. Og når så jeg havde gjort det, skulle der være noget domestic fluff og kissemissen og hvad ved jeg, men det hang bare ikke sammen. Så jeg afsluttede der hvor Assad tager beslutningen om at lukke Carl ind igen i sit følelsesliv: "Tag tøjet af, siger Assad og slår dynen til side." og gik så videre med næste fic i serien.

Iskaffe er den anden halvdel af Baklava, men efter jeg fandt ud hvorfor jeg ikke kunne få det til at virke første gang (første skridt var at skifte synsvinkel og starte forfra). I forlængelse af Baklava, hvor vi kort ser at Assad ved at Carl hader oliven: "Assad sætter sig ved siden af ham, og tager de oliven som han ved Carl ikke gider spise, og giver ham i stedet kibbeh fra sin egen tallerken." - altså jeg tænker jo at fordi de har kendt hinanden i en del år på det her tidspunkt, må de have en idé om hvad hinanden kan lide at spise! vi ser dem ikke spise sammen ofte i filmene, men filmene viser dem jo heller ikke ofte i hjemlige situationer. det var det her kendskab til hinanden jeg gerne ville afspejle, men fra Carls synsvinkel.

Så: Carl har googlet sig til hvornår Ramadanen slutter så han kan foretage sit smoove og tage Assad på sengen. men! han har også tænkt så langt at han har bestilt en kaffe som han ved Assad kan lide (stærk kaffe, med sirup - bare min headcanon men jeg forestillede mig efter Carls ansigtsudtryk i Kvinden i Buret at Assad laver stærk tyrkisk kaffe, som jo er ufiltreret og forholdsvis sød fordi den koges med sukker). I forhold til morgenbrød - jeg må kort afsløre at da jeg gik i gymnasiet arbejdede jeg to år i den lokale familieejede bager, så jeg ved hvordan wienerbrød og morgenbrød bliver lavet. franskbrød og morgenbrød er lavet på den samme dej, den eneste forskel er størrelsen, formen, og om der er birkes på (og om det er blå eller hvide birkes) eller ej, så jeg synes det er lidt sjovt når folk synes det ene eller andet smager bedre når det er nøjagtig samme brød :D nå men spandauere solgte vi langt de fleste af så det tænkte jeg var meget normalt Carl havde valgt sådan to fremfor kringlestykker eller hindbærsnitter eller noget andet.

tilbage til morgenbrødet. man kunne også for en ekstra skilling få smurt morgenbrød hos os så det går jeg ud fra man også kan hos andre bagere. hvis du ikke har prøvet grovbirkes med smør og ost - og helst en forholdsvis moden ost, som fx blå eller sort klovborg - så går du glip af noget her i livet min ven. det er min yndlings og jeg valgte det til Assad udelukkende af den grund. (jeg tænkte også lidt at fordi Assad ligesom jeg ikke er dansker, ikke har det samme forhold til dansk morgenbrød som en dansker har så han måske også ligesom mig vælger det lidt mere utraditionelle fordi han jo ikke er vokset op med rundstykker, jordens meste kedelige morgenbrød (sorry).) Jeg tænkte også at Carl og Assad har på det her tidspunkt i deres forhold spist morgenmad sammen ofte nok til at Carl ved hvad han kan lide fra bageren, og valgte ud fra det. han har jo en Plan om at få Assad tilbage, han har taget de sikre valg!

Til Carl havde jeg oprindeligt valgt rundstykke med ost og skinke, men så tænkte jeg, nej, han er jo taget ud til Assad fordi han vil have him tilbage, han er ikke dum nok til at putte hamburgerryg på sit rundstykke. der er ikke nogen muslimer jeg kender der vil blive fornærmet over at jeg spiser bacon foran dem, så det er ikke sådan det skal forstås, men mere i retning af, denne morgen vil Carl ikke begå et eneste fejltrin. Han vil simpelthen ikke risikere at Assad bliver skuffet eller ked af det eller smider ham ud. Jeg forestiller mig også at han er meget bevidst om at hans bemærkning i Flaskepost fra P om at Assad aldrig ville opleve stegt flæsk med persillesovs var meget sårende. Hans ordvalg her er også interessant, fordi han kunne jo have sagt flæskesteg med rødkål, eller bare bacon for den sags skyld, men han valgte en dansk ret som jeg ville betegne som meget mere traditionel dansk end flæskesteg. det fortæller mig lidt at Carl nok er ret meget kartoffeldansker og godt kan lide ganske almindelige danske ting, så derfor blev det rejeost, som jeg har svært ved at forestille mig en mere dansk ting at smøre på sit morgenbrød. (rejeost er sjovt nok også en af de få danske oste du kan få i scandikitchen her i London.)

Og til sidst: grunden til jeg valgte det skulle være en håndværker i stedet for et rundstykke var KUN fordi jeg tænkte at den måtte være svær for google translate at oversætte og jeg meget trodsigt ikke ville gøre det nemmere. jeg skrev på dansk; jeg ville gerne gøre det så dansk som muligt, så. derfor blev det en håndværker med rejeost til Carl.

og til aller sidst: jeg kender kaffesnobber som aldrig nogensinde kunne finde på at varme deres kaffe i mikroovnen og hellere hælder den ud i vasken for så at lave en frisk kop kaffe til sig selv, men jeg kender også folk som er skideligeglade fordi kaffe bare er kaffe og den skal drikkes varm. så hvis de ikke når at drikke deres kaffe før den bliver kold så ryger den en tur i mikroovnen. den sidste synes jeg er mere Carls stil. :D

og til aller aller sidst: jeg havde ikke planlagt fra starten at der skulle være en serie, men da jeg tog beslutningen om det og skulle finde en titel fordi ao3 vil jo gerne have man giver serier en titel...jeg havde intet andet valg end at kalde den afdeling q men det handler om mad i stedet for mord :'D fordi. kernen i serien er. det handler om mad :'D i stedet for følelser mord :'D

...det var så det om MAD, men noget andet jeg også rigtigt gerne ville vise med Iskaffe (og Ingefærte) er at når man har været sammen så mange år, så kender man hinanden rigtigt godt og man har etableret nogle rutiner og et indbyrdes sprog/forståelse for hinanden. så da Carl fik ondt i ryggen var det ikke en overraskelse for nogen af dem, det er sket før, de kommunikerer om det (en af de få ting de kan finde ud af at kommunikere om? :'D), de har en rutine. de har slet ikke et gnidningsfrit forhold, men nogle ting må godt være gnidningsfri, hvad er pointen ellers? :) de hjemlige scener er der hvor jeg giver dem lov til at læne sig op ad hinanden og udvise lidt ømhed og omsorg for hinanden, fordi når de er på arbejde er der ikke plads til det.my fi

#afdeling q #department q #ja sorry det blev langt men!! det er det hele serien handler om #det kommer nok heller ikke som en overraskelse at jeg har planer om at binde serien sammen i en bog og jeg har valgt papir med køkkengrej p #jeg skal bare få taget mig sammen og få gjort det #dansk #my fic

8 notes · View notes